Forlader Bayern til sommer: Premier League-skifte på vej?
Til sommer står Bayern München til at miste en af sine spillere på en fri transfer.
Det er Sky Sports-journalisten Florian Plettenberg, som tirsdag formiddag bringer historien.
Han rapporterer, at Eric Dier forlader den tyske storklub til sommer, som tingene ser ud på nuværende tidspunkt.
Den 30-årige englænder blev i januar udlejet til Bundesliga-klubben. Herefter underskrev han en etårig kontrakt med sydtyskerne, da aftalen med Tottenham udløb.
Men Eric Dier spiller ikke særlig meget i storklubben. I denne sæson har han således blot været på banen i 141 minutter.
Læs også: Jack Grealish i chokskifte?
Vincent Kompany har tilsyneladende ikke den store tiltro til midtstopperen. Han siges også stadig at træne godt og agere professionelt, hvorfor klubben også er glade for ham.
Hvis Bayern München ender med at hente en eller to nye midterforsvarere, vil Dier dog forlade klubben.
Det synes lige nu ganske sandsynligt, at storklubben vil kaste sin kærlighed over Leverkusen-stopperen Jonathan Tah. Han har kontraktudløb efter denne sæson.
Hvis Dier ender med at skulle forlade Bayern München, kan han måske vende tilbage til Premier League.
Han spillede ti år i Tottenham, hvor han var en stor profil for London-mandskabet gennem mange af sæsonerne.
Læs også: Vil ophæve med Tottenham til januar


















