Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Forholdet er ikke til at redde: Atletico er rasende på Arsenal

06.10.2020 Kl. 06:44
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Arsenal endte med at signe Thomas Partey på Deadline Day, men det var ikke via forhandlinger med Atletico Madrid. I sidste ende valgte Londonklubben at aktivere midtbanespillerens frikøbsklausul, så man kunne "springe" Atletico over.

Det er sådan frikøbsklausuler fungerer, så det kan Atletico Madrid kun takke sin manglende evne til at forhandle en bedre kontrakt og højere klausul på plads med Partey for.

Til gengæld er klubben rasende på Arsenal over måden, det foregik på, skriver The Athletic. En ledende skikkelse fra den spanske klub fortæller til mediet, at "forholdet mellem de to klubber ikke står til at kunne repareres".

Det skyldes dels timingen. Atletico Madrid har hele transfervinduet insisteret på, at Partey kun kunne købes ved at aktivere frikøbsklausulen. Det har Arsenal altså vist længe, men alligevel valgte klubben at vente til mandag aften med at gøre brug af den, hvilket efterlod La Liga-klubben uden tid til at finde en passende erstatning.

Arsenal har selvfølgelig haft sine grunde. Klubben undersøgte også andre muligheder i form af Houssem Aouar og Jorginho forinden, men i sidste tilfælde var Partey, der kunne lade sig gøre, selvom man udmærket godt forstår Atletico Madrids frustration.

Særligt fordi The Gunners ikke informerede Atletico om, at man nu havde aktiveret frikøbsklausulen. Den skal indbetales til La Liga, og det var først efter La Liga gav spanierne besked, at Atletico blev bevidste om, at Partey var på vej væk.

Nu er Diego Simeone en temmelig passioneret og arrig manager af natur, men ifølge Libertad Digital skulle den argentinske toptræner være edderspændt rasende, fordi han og Atletico blev taget helt på sengen.

Lucas Torreira endte som bekendt med at fuldføre et lejeskifte til Atletico mandag, og Simeone skulle have diskuteret taktikker med den uruguyanske midtbanespiller, hvori Thomas Partey indgik. Den argentinske manager har altså også fået revet tæppet væk under sine planer for sæsonen.

Til gengæld har Arsenal fået sig en klassespiller til en fair pris, og hjælper han klubben med at komme tilbage i Champions League, så overlever The Gunners nok de sure miner på Wanda Metropolitano i et par år.

 

Annonce