Forhandlingerne intensiveres: Arsenal vil handle i Premier League
22-årige Amadou Onana er et navn, der spøger i Arsenal.
Ifølge den belgiske journalist Sacha Tavolieri er forhandlingerne mellem Everton og Arsenal i disse dage blevet intensiveret.
Der kan ske ting og sager ret hurtigt fra dette tidspunkt, lyder det videre.
Det er formentlig spørgsmålstegn vedrørende Thomas Parteys fremtid i Arsenal, der gør, at klubbens manager, Mikel Arteta, er på markedet for at søge efter en ny midtbanespiller.
I sommeren 2023 hentede Arsenal for 910 millioner kroner Declan Rice i West Ham, og nu kan endnu en Premier League-klub være genstand for en stor transfer med Mikel Arteta og kompagni som køber.
The Toffees erhvervede den 22-årige belgier for omkring 285 millioner kroner, da de hentede ham i Lille i sommeren 2022.
Han er en af profilerne for Sean Dyche, og derfor vil de også kræve en pris, som vil sikre dem en god profit.
Tidligere har Foot Mercato meldt, at Everton som minimum vil kræve €55 millioner for ham, hvilket svarer til 410 millioner kroner.
Onana står noteret for ni A-landskampe for Belgien.
Klubben fra det nordlige London har desuden planer om at gøre en anden aftale permanent til sommer. Læs mere her.
Læs flere nyheder om Arsenal her.