Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Forhandlingerne fortsætter: Så meget er Spurs klar til at betale for Inter-stjerne

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
24.09.2020 Kl. 06:38
Fabrizio Romano skriver, at Tottenham og Inter er undervejs i forhandlingerne om Milan Skriniar.

Milan Skriniar kan være på vej til Tottenham, men det kræver formentligt, at enten The Lilywhites, Inter eller begge parter giver sig og bliver enige om et kompromis.

Den italienske storklub kræver nemlig €60 millioner for den 25-årige midterforsvarer. Det prisskilt nægter Daniel Levy og Spurs at betale. De skulle til gengæld være villige til at svinge sig op på €50 millioner inkluderet diverse bonusser.

Det skriver Fabrizio Romano natten til torsdag på sin Twitter-profil.

Der er altså ingen aftale mellem de to parter endnu, men forhandlingerne fortsætter. Skulle det vise sig umuligt at nå frem til en fælles forståelse om en aftale, skulle Benfica-profilen Ruben Dias være Tottenhams alternativ til slovakken fra Inter.

 

Annonce