Forhandlingerne er startet: Havertz venter på Chelsea-skifte
Forhandlingerne mellem Chelsea og Leverkusen er nu begyndt.
Det skriver den troværdige journalist, Fabrizio Romano, i dag.
Chelsea er meget opsat på at få gennemført handlen hurtigst muligt, og klubben er parat til at betale op mod 600 millioner kroner for den tyske landsholdsspiller, men en del af transfersummen vil være bundet op i præstationsbetingede bonusser.
Nu er forhandlingerne mellem de to klubber i gang, og det er det eneste, der står i vejen for et klubskifte. For Kai Havertz har allerede for flere uger siden forhandlet kontrakten på plads med The Blues, og han venter nu blot på et skifte.
Der er tidligere blevet rapporteret, at Chelsea er den eneste klub, der går efter Kai Havertz denne sommer, og derfor synes det efterhånden ganske sandsynligt, at handlen ender med at blive en realitet.
Chelsea har i forvejen hentet både Hakim Ziyech og Timo Werner til klubben forud for næste sæson, der starter den 12. september.
Official talks started between Chelsea and Bayer Leverkusen for Havertz.
Chelsea want to complete the deal soon but would pay €80m fee only including add ons. Talks on to find an agreement. Personal terms agreed weeks ago. Kai is waiting. #CFC— Fabrizio Romano (@FabrizioRomano) July 27, 2020