Forhandlingerne er i fuld gang: Chelsea øjner tidl. Superliga-stjerne
I flere omgange er Mohammed Kudus blevet rygtet til Premier League.
Sidste sommer forsøgte Everton at bringe ham til klubben, men Ajax ville ikke sælge, da man allerede havde solgt flere af holdets profiler.
Nu rygtes han igen til Premier League og denne gang med Chelsea som destination.
The Athletic beretter nu, at Chelsea er i kontakt med Ajax omkring en mulig transfer af den 22-årige ghaneser.
Ifølge The Athletic er The Blues også i forhandlinger med Mohammed Kudus om de personlige vilkår, og her nærmer parterne sig efter sigende en aftale.
Mohammed Kudus er en af flere spillere, som Chelsea kigger på, og den tidligere FC Nordsjælland-stjerne er opsat på et skifte væk fra Ajax.
Kontrakten står til at udløbe i 2025, og mediet erfarer, at han har afvist muligheden om at forlænge kontrakten med yderligere et år.
Det meldes ikke, hvor meget Ajax vil kræve for at sælge Mohammed Kudus denne sommer.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Ikke Telles: Al Nassr vil have endnu en United-spiller
2. United ønsker at have aftale på plads med signing mandag
3. Nu går de ALL IN på Mbappé – vil hente ham for et år
4. Ny melding: Nu er Mbappé sat til salg
5. Bayern München klar til at slå kløerne i Liverpool-profil