Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Forhandlinger i gang: United vil hente Everton-flop

Af Alexander Walther Petersen
22.06.2025 Kl. 18:10

Manchester United har netop afsluttet en sæson, der var helt ved siden af skiven.

Traditionsklubben sluttede på en skuffende 15. plads i Premier League og tabte Europa League-finalen til Tottenham.

Dette betyder ingen europæisk fodbold i den kommende sæson, hvilket har udløst en omfattende omstrukturering af truppen.

Matheus Cunha er netop præsenteret fra Wolverhampton i en handel, der løb op i godt og vel 550 millioner kroner.

Derudover kæmper De Røde Djævle med næb og kløer for at snuppe Bryan Mbeumo fra Brentford, som de angiveligt har fået et verbalt “ja” fra, trods hård konkurrence fra Tottenham.

Et nyt bud skulle nu være under opsejling, da det første blev afvist prompte.

Hvis Rúben Amorim og kompagni skal have råd til en sådan transfer, skal Marcus Rashford, Antony, Alejandro Garnacho og potentielt set også Rasmus Højlund sælges. Det handler i bund og grund om, at overholde gældende Financial Fair Play-regler.

United fik ikke held med at snuppe Liam Delap i Ipswich, da englænderen foretrak Chelsea og Champions League-fodbolden, mens Viktor Gyökeres fra Sporting CP næppe tager til Old Trafford.

Nu går meldingen på, at United er klar til at købe en profileret angriber, der har en fortid i Everton i stedet for.

Tidligere Everton-flop til United?

Det vedrører 25-årige Moise Kean, der har været en vigtig skikkelse i italienske Fiorentina.

Serie A-klubben har ikke nødvendigvis travlt med at sælge den afslutningskyniske angriber, men et attraktivt tilbud fra United kan være med til at ændre på deres holdning denne sommer.

Det erfarer det italienske medie La Gazzeta dello Sport således.

Hvis Inter eller Juventus ender med at købe danske Rasmus Højlund, kan en fremtidig handel af den tidligere Everton-angriber eskalere.

Moise Kean tørnede ud for The Toffees fra 2019-2023 med to længere lejemål til henholdsvis Paris Saint-Germain og Juventus undervejs.

Samtidigt forlyder det, at Thomas Frank vil hente en ‘ekstraordinær’ stjerne til Tottenham denne sommer.

Der er fuld gang i transfervinduet – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE LIGE HER

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce