Forhandlinger i fuld gang – Uniteds næste køb næsten på plads
Manchester United fik en ganske eksplosiv start på sommerens transfervindue, da man hentede Matheus Cunha i Wolves.
Siden da er det dog gået noget trægt med antallet af tilgange, som Rúben Amorim kan placere i sin startopstilling fra den kommende sæson.
Unge spillere som Diego Leon, Harvey Emsden-James og Enzo Kana Biyik er dog godt nok ankommet til Old Trafford, men det ventes ikke, at
Manchester United har tidligere i vinduet fået afvist to bud på Bryan Mbeumo fra Brentford, og The Bees holder da også fast i en salgspris på 561 millioner kroner.
Der har været forlydender om et muligt kollaps, da Brentford ikke ønsker at sælge både Mbeumo og Yoane Wissa denne sommer. Men nu bliver tvivlen gjort til skamme.
Pete O’Rourke fra Football Insider bedyrer nemlig, at Mbeumo er ny mand i Manchester United-trøjen, inden den nye sæson går i gang.
– Jeg tror ikke, der er nogen egentlig panik hos Manchester United i jagten på Bryan Mbeumo. Nøglen her er, at spilleren ønsker skiftet.
– Brentford har åbenlyst afvist to tilbud indtil videre på i omegnen af 530 millioner kroner. De forsøger at presse citronen så meget som muligt.
– Jeg forventer stadig, at en Mbeumo-handel går igennem. Formentlig lander de i midten på omkring 545 millioner kroner.
– Brentford vil forsøge at få så mange penge som muligt med det samme, for de er nødt til at forsøge at erstatte ham. Det kommer ikke til at blive billigt at finde en afløser for Mbeumo, fordi han er så stor en nøglespiller for dem.
– Forhandlingerne er i gang mellem de to klubber, og jeg forventer fuldt ud, at skiftet falder på plads, og at Bryan Mbeumo vil være en Manchester United-spiller ved begyndelsen af næste sæson, siger O’Rourke.
Andetsteds forlyder det, at nye regler i Champions League har vakt stor harme – læs mere her.


















