Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Forfærdeligt Liverpool-nyt: Stjernespiller skal opereres

Af Jeppe Augustsen
09.12.2022 Kl. 22:20
Liverpool-stjerne skal en tur på operationsbordet.

Tilbage i oktober måtte Luis Diaz forlade banen med en knæskade i en kamp mod Arsenal.

Det betød, at han var ude frem til VM og missede dermed adskillige kampe. Der var dog forhåbninger om, at han ville være klar, når sæsonen blev genoptaget i slutningen af december.

Tidligere i dag kom The Times med en melding om, at colombianeren har fået et tilbagefald. Det blev efterfølgende bekræftet af Jürgen Klopp.

– Det er alt sammen godt med de drenge, der er her, hvad angår kondition. Det, der ikke er godt, er, at vi må se med Lucho (Luis Diaz,red.). Han mærkede noget, og vi skal have en yderligere vurdering der, men bortset fra det ser de alle sammen rigtig, rigtig godt ud, lød det fra Klopp.

Men nu er der igen dårligt nyt til Liverpool-fans. 

Den colombianske journalist, Pipe Sierra, der breakede Luis Diaz' skifte til Liverpool, melder nu, at kantspilleren skal opereres.

Han forventes ude i flere måneder og er formentlig først tilbage i marts.

– Luis Diaz skal igennem en operation i morgen for at komme sig over en lateral kollateralligamentskade i knæet. Liverpool forventer, at colombianeren spiller igen til marts, siger Pipe Sierra.

Luis Diaz nåede at spille otte kampe inden sin skade denne sæson, hvor han lavede tre mål og to assists. 

KONKURRENCE – Vind en lækker højtaler fra Bang & Olufsen:

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Et opslag delt af PLBOLD.DK (@plbold)

Annonce