Forfærdeligt: Kantspiller har overrevet korsbåndet
Der er meget dårligt nyt til Wolverhampton og ikke mindst Enso Gonzalez.
Der går nemlig lang tid, før den unge paraguyaner kommer i aktion igen efter at have pådraget sig en alvorlig knæskade.
Lørdag aften var han med fra start i OL-opgøret mod Israel, men allerede efter et kvarters spil måtte han forlade banen.
Enso Gonzalez havde pådraget sig en knæskade, og The Athletic beretter nu, at den 19-årige kantspiller har overrevet et korsbånd.
Han står til at være ude i mindst seks måneder, men Wolverhampton har endnu ikke meldt noget ud omkring skaden.
Enso Gonzalez har spillet en enkelt Premier League-kamp for Wolverhampton.
Han ankom til Molineux Stadium sidste sommer, hvor han blev en del af U21-holdet.
I slutningen af sæsonen var han med i kamptruppen til flere kampe, men det blev kun til spilletid i en enkelt kamp.
Ny melding: Ny melding om Højlund-skade


















