Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Forbudt: Derfor må City ikke spille mod West Ham næste weekend

Af Morten Bruun Jørgensen
10.02.2020 Kl. 07:43
Det bliver ikke lige foreløbig, at den udsatte kamp mellem Manchester City og West Ham skal spilles. Der skal nemlig tages hensyn til vinterpausen.

Blot fem timer før kampstart blev lørdagens Premier League-kamp mellem Manchester City og West Ham udsat af hensyn til tilskuernes sikkerhed.

Et voldsomt stormvejr havde ramt England, og det var blandt andet gået ud over transportnetværket i Manchester og London. Nu står det hen i det uvisse, hvornår kampen i stedet skal spilles.

Selvom begge klubber er fri for kampe i den kommende weekend, må opgøret ikke spilles her, da klubberne er underlagt kampfri af Premier League grundet vinterpausen.

Det skriver the Times.

– Klubberne forventes at ære rationaliteten i vinterpausen. Klubberne bør derfor ikke arrangere gældende eller venskabskampe, lød det i en besked fra Premier League-organisationen, da vinterpausen blev vedtaget.

Derfor kan kampen altså tidligst blive spillet efter vinterpausen, og det kan give store udfordringer for Manchester City, der fortsat spiller med i Carabao Cuppen, FA Cuppen og Champions League.

Det giver blot the Citizens tre frie midtuger i det kommende lange stykke tid. Det drejer sig om uge 11, 17 og 20. Den ene af de uger skal bruges på West Ham-kampen, mens den anden skal bruges på den udsatte Arsenal-kamp, der skyldes, at City spiller i Carabao Cup-finalen.

Annonce