Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Forældre svinede ham: Peter Schmeichel droppede at se sin søn spille

Af Redaktionen
23.09.2021 Kl. 18:19
Peter Schmeichel fortæller, hvordan Kasper Schmeichel var udsat for grimme kommentarer fra forældre i en ung alder.

Du tror, du er lige så god som din far, men du er lort.

Kommentarer som den fik Kasper Schmeichel med på vejen fra forældre af modstanderholdet allerede i en meget tidlig alder, og det kunne Peter Schmeichel ikke kapere.

Derfor valgte han at lade være med at troppe op til sin søns fodboldkampe. Det fortæller han i sin nye bog ”One”, som The Times bringer et uddrag fra.

– Han kom hjem nogle gange og var rigtig ked af det, og min beslutning om ikke at se ham spille var trist for os begge. Han stoppede endda med at spille i en periode og gik til gymnastik, lyder det fra Peter Schmeichel.

Kasper Schmeichels karriere på øverste niveau var længe undervejs, men efter han kom til Leicester i 2011 gik det stærkt, og han har sidenhen spillet en masse Premier League-kampe og sågar vundet ligaen.

Derudover er han noteret for 74 kampe, og selvom han næppe når sin fars legendestatus, har han opnået et fænomenalt niveau, der gør ham til en af de bedste målmand i Premier League.

Annonce