Før Svensson-debut: Han forlader FCK
Det er nu en kendsgerning, at en spiller siger farvel til FCK. Det sker før Bo Svenssons debutkamp mod Silkeborg i 3F Superligaen.
Den danske hovedstadsklub og FC Rosengård styrker samarbejdet, da den 19-årige midtstopper Brandon Llana endnu engang udlejes til Malmø-klubben.
Det bekræfter Rosengård på sin hjemmeside.
Den unge forsvarsspiller vender dermed tilbage til vante rammer i jagten på fast spilletid og værdifuld erfaring.
Llana nåede i sit seneste ophold i den svenske klub at spille fem kampe, heraf fire fra start. Lejeaftalen bekræfter den tætte relation mellem de to klubber, som nu giver Llana fornyet mulighed for at bevise sit værd.
– Jeg er virkelig glad for at være tilbage, og jeg vil forsøge at bidrage med så meget som muligt til holdet.
– Mit mål er, at vi skal udvikle os sammen som gruppe og opnå vores fælles mål, samtidig med at jeg udvikler mig selv, fortæller Brandon Llana.
Her er tre bud på en ny dansk landstræner
Bo Svensson er ny FCK-cheftræner
Den danske træner, der tidligere har stået i spidsen for Mainz og Union Berling, er blevet udstyret med en kontrakt frem til sommeren 2031.
Løvernes nye dirigent på sidelinjen sagde følgende i forbindelse med ansættelsen.
– Som træner for en ny klub kommer man ofte ind, når tingene ikke kører helt på skinner – og det er også tilfældet her. I den udfordring, der ligger, ligger der også en mulighed – og der er kæmpe muligheder.
– Vi har høje ambitioner, og det er også en af grundene til, at jeg i sidste ende blev overbevist om projektet. Vi starter på et punkt ‘x’ og arbejder derfra med de højeste ambitioner og målsætninger for fremtiden, lød det således fra Svensson.
Samtidig er det kommet frem, at FC Midtjylland bekræfter en stor transfer før kampen mod Sønderjyske i aften. Læs mere.
Salah er færdig: Nu smadrer Liverpool banken for ny stjerne



















