Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Football Manager: Hvor er de største wonderkids fra FM 2010 i dag?

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
10.04.2020 Kl. 07:58
Vi har taget et kig på, hvor de største wonderkids fra 2010-udgaven er et årti senere.

Målmænd:

Oumar Sissoko –  Dengang: FC Metz

I dag: Spiller for Frejus-Saint-Raphael, som vi kender ligeså lidt til som dig.

Darley – Dengang: Feyenoord

I dag: Slog aldrig til for Feyenoord, drog i stedet tilbage til Brasilien, hvor han har spillet for en trillion forskellige klubber, men i dag står for Botafogo.

Sergio Asenjo – Dengang: Atletico Madrid.

I dag: Det er svært at få chancen fra start, når førstemålmanden hedder enten De Gea, Courtois eller Oblak, så efter flere lejeophold skiftede han permanent til Villarreal i 2014.

Vincenzo Fiorillo – Dengang: Sampdoria

I dag: Var udlejet en trillion gange, inden han skiftede til Juventus, hvor han igen blev udlejet, inden han i 2016 skiftede til Pescara.

 

Forsvarere:

Diego Renan – Dengang: Cruzerio

I dag: Spiller for brasilianske Alagoano, og det blev aldrig større end Cruzeiro.

Mateo Musacchio – Dengang: Villarreal

I dag:  Spillede syv sæsoner for Villarreal, inden han i 2017 skiftede til AC Milan, hvor han umiddelbart er halvfast mand.

Davide Santon – Dengang: Inter

I dag: Prøvede kræfter med Premier League ofr Newcastle, men den gik ikke, så han vendte tilbage til Inter. Er nu havnet i Roma.

Ezequil Munoz – Dengang: Boca Juniors

I dag:  Er efter et ophold i Serie A for diverse bund- og midterhold tilbage i hjemlandet for argentinske Lanus.

Gareth Bale – Dengang: Tottenham

I dag:  Her var en spiller, som FM ramte helt rigtigt med, selvom hans storhedstid i Real Madrid nok må siges at være ovre.  I FM 2010 var han sadig udset en fremtid som back.

Micah Richards – Dengang: Manchester City

I dag: Skader kom i vejen for Richards, der stoppede karrieren i 2019 efter et ophold hos Aston Villa.

Rafael – Dengang: Manchester United

I dag:  Louis Van Gaal smed ham på porten, han skiftede til Lyon, hvor han stadig er backup i dag.

Sidnei – Dengang: Benfica

I dag: Tog aldrig rigtigt skridtet op og er i dag for Real Betis.

Breno – Dengang: Bayern München

I dag: Psykiske problemer ødelagde Brenos karriere, og han fik en fængselsdom på mere end tre år for at have sat ild til sit eget hjem.

Serge Aurier – Dengang: RC Lens

I dag: Først Paris Saint-Germain, så Tottenham – slet ikke nogen dårlig karrierevej.

 

Midtbanespillere:

Marco Verratti – Dengang: Pescara/Fiorentina

I dag:  Alletiders ynglings-pygmæ på midtbanen for Paris Saint-Germain.

Franco Zuculini – Dengang: Hoffenheim

I dag: Har rodet rundt for forskellige spanske, italienske og argentinske hold.

Angel Di Maria – Dengang: Benfica

I dag:  Et ret flot CV med Real Madrid, Manchester United og i dag Paris Saint-Germain.

Jonathan de Guzman – Dengang: Feyenoord

I dag: Michael Laudrup fik ham til Premier League, hvor han var god i Swansea. Kom sidenhen til Napoli, hvor han ikke slog til og blev udlejet adskillige gange

Kevin Monnet-Paquet – Dengang: Lens

I dag:  Det er aldrig blevet til det helt vilde, men han er i dag for Saint-Etienne.

Marquinhos – Dengang: Internacional

I dag:  Er i dag en nøglespiller for Paris Saint-Germain, som må have haft nogle scouts, der spillede FM i 2010.

Axel Witsel – Dengang: Standard Liege

I dag: Tog en tur til Rusland, Kina, inden han kom til fornuft og skiftede til Dortmund.

Marko Milinkovic – Dengang: Kosice

I dag: Render rundt i en eller anden tyrkisk andendivisionsklub.

Mehdi Carcela – Dengang: Standard Liege

I dag: Sørme om han ikke er tilbage i Standard Liege.

Steven Defour – Dengang: Standard Liege

I dag: Sir Alex Ferguson elskede Defour, men da han endte i Premier League, var det i stedet for Burnley. Han er i dag tilbage i hjemlandet for Royal Antwerp.

James Rodriguez – Dengang: Banfield

I dag: Vandt Den Gyldne Støvle til VM i 2014, kom til Real Madrid – er der stadig, men nok ikke meget længere.

Jonjo Shelvey – Dengang: Charlton

I dag: Havde ikke niveauet til Liverpool, men er en nøglespiller for Newcastle nu,

Philippe Coutinho – Dengang: Inter

I dag:  Det går måske ikke så godt for ham i dag, men alt i alt må man sige, at han har haft ret meget optur på i sin karriere.

 

Angribere:

Lauri Dalla Valle – Dengang: Liverpool

I dag:  Gik på fodboldpension i 2017 efter aldrig at have været i nærheden af at leve op til sit potentiale fra FM. Efter Liverpools ungdomshold var højdepunktet umiddelbart et kort ophold i Molde FK.

Eduardo Salvio – Dengang: Lanus

I dag: Brugte størstedelen af sin karriere i Benfica, hvor ingen europæiske storhold nogensinde bed på. Er i dag vendt tilbage til Argentina for Boca Juniors.

Moussa Dembele – Dengang: AZ Alkmaar

I dag: Han scorede ufatteligt få mål for Tottenham og Fulham, men dengang spillede han simpelthen som angriber for Alkmaar. Er i dag i kinesisk fodbold.

Neymar – Dengang:  Santos

I dag: Igen; PSG må elske Football Manager.

Oscar Trejo – Dengang: Elche

I dag:  Har holdt sig i La Liga lige siden minus et hurtigt ophold i Toulouse, inden han vendte tilbage til Rayo Vallecano.

Taison – Dengang: Internacional

I dag: Ser aldrig ud til at forlade Shakhtar Donetsk.

Jozy Altidore – Dengang: Hull

I dag: Oh Lord, en af de dårligste angribere, der nogensinde har været i Premier League. Sunderland kylede ham tilbage tilbage til MLS i 2015.

Romelu Lukaku – Dengang: Anderlecht

I dag: Er i dag en eliteangriber for Inter. I ved, hvor han tidligere har været.

 

 

Annonce