Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Football Manager: Én spiller du skal sælge i hver af de 20 PL-klubber

13.02.2017 Kl. 13:12
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Når man starter et spil med en klub i Football Manager ser man altid på hvilke spillere, der ikke har nogen fremtid i ens klub, så der kan gøres plads til en ny spiller. Squawka har hjulpet dig lidt på vej ved at udpege én spiller fra hver Premier League-klub.

Arsenal
Nacho Monreal – Han er stabil, men spanieren er ikke en mand, der sikrer dig Champions League-titler. Athletic Bilbao vil formentlig stå klar med et bud.

Bournemouth
Artur Boruc – Polakken tjener næstmest i truppen, og han fylder 37 ved slutningen af sæsonen. Sælg ham og få råd til at købe en ny og bedre målmand.

Burnley
Kevin Long – Kun 22 ligakampe i syv år er det blevet til for ireren, som bør kunne blive solgt til en midterklub i the Championship.

Chelsea
Branislav Ivanovic – Gennem flere sæsoner har han været en vidunderlig spiller for Chelsea, men hans niveau er dalet drastisk, og han er dyr i løn. Der er som regel stor interesse fra flere kinesiske klubber.

Crystal Palace
Martin Kelly – Han er en stabil forsvarer, men han er ikke bedre end Joel Ward, der er førstevalg på højre back. Han kan godt blive solgt for en rimelig pris.

Everton
Kevin Mirallas – Måske lidt kontroversielt, men han har toppet, og han er en af de mest værdifulde og løntunge spillere i Everton. Han kan give dig et stort råderum på transfermarkedet.

Hull
Diumerci Mbokani – Han er en rimelig begrænset angriber, og Hull betaler ham £34.500 om ugen. Opsig lejeaftalen og hent en bedre angriber.

Leicester
Matty James – Han er et stykke nede i rækkefølgen på den centrale midtbane. Et skifte vil være den bedste løsning for alle parter.

Liverpool
Dejan Lovren – Sats på Mamadou Sakho og sælg kroaten til kinesisk fodbold, hvor du kan få op til £24 millioner for ham.

Manchester City
Yaya Touré – Der er et par aldrende stjerner i City, og Touré er nok det mest åbenlyse salgsemne. Han er klubbens bedst betalte spiller.

Manchester United
Matteo Darmian – United kunne godt bruge en ny højre back, og Antonio Valencia kan være tilfreds med en tilværelse som backup. Darmian kan indbringe en hel del millioner.

Middlesbrough
Stewart Downing – Han er ikke meget værd i Football Manager, og han bør give plads til Viktor Fischer på venstrekanten.

Southampton
Jordy Clasie – Han har ikke levet op til forventningerne i Southampton. Sælg ham og byg dit hold op omkring James Ward-Prowse i stedet.

Stoke
Erik Pieters – Han er en af Stokes bedste spillere i Football Manager, hvor han er lidt overvurderet. Ham kan du få over £10 millioner for.

Sunderland
Jack Rodwell – Engang var han en klassespiller i Football Manager, men det er ikke længere tilfældet. Han kommer kun til at varme bænken.

Swansea
Jordi Amat – Hans værdi er for høj fra starten, og du kan måske næppe for £9 millioner for ham, men han kan gå for en god pris. Brug pengene på at finde den nye Ashley Williams.

Tottenham
Kevin Wimmer – Der er ikke mange svage punkter hos Tottenham, og Wimmer udvikler sig faktisk ganske godt i Football Manager, men han vil næppe være tilfreds en tjans som bænkevarmer. Han kan indbringe mange millioner.

Watford
Odion Ighalo – Ighalo er en af Watford mest værdifulde spillere, og der vil være klubber, som vil købe ham for mange millioner. Unge talenter som Isaac Succes og Adalberto Peñaranda står klar i kulisserne.

West Bromwich
Jonas Olsson – Svenskeren er ikke længere nødvendig hos West Bromwich, og han tjener en del.

West Ham
Diafra Sakho – Det vrimler ikke med dygtige angribere hos West Ham i Football Manager, og Sakho er brugbar, men han bør sælges for et pænt beløb og erstattes af en bedre målscorer. 

Annonce