Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Football Manager 2020: Her er de fem største danske talenter

03.11.2019 Kl. 12:47
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Beta-udgaven af Football Manager 2020 er tilgængelig, og dermed er det nu muligt at spille med dit yndlingshold i det populære computerspil.

Tidligere har vi udpeget de 10 største talenter fra Premier League i spillet, og nu er turen så kommet til, at vi kigger på de fem største danske talenter i den nye udgave.

Vi har spejdet forgæves for at finde danske talenter fra Premier League, men i stedet følger her fem talenter, som du måske kan hente til en engelsk klub.

5. Mikkel Damsgaard (FC Nordsjælland)

Den 18-årige midtbanespiller har været med i et stykke tid efterhånden, og Football Manager har også fået øjnene op for talentet. Han har allerede gode tekniske og mentale egenskaber, og det ser ud til, at han har fået et stort potentiale i spillet, så han med tiden kan blive dansk landsholdsspiller.

4. Nikolas Nartey (VfB Stuttgart)

Den centrale midtbanespiller måler 185 centimeter, men han er alligevel i besiddelse af en glimrende teknik, en god balance og en pæn acceleration. Samtidig arbejder han hårdt for holdet. Han kan man tiden formentlig udvikle sig til at blive en habil spiller for en række Premier League-klubber.

3. Mohamed Daramy (FC København)

Nok er han ikke listet som dansker i spillet, men Mohamed Daramy er født og opvokset i Danmark – han mangler blot det danske pas. Det arbejdes der dog på at skaffe netop nu. Han er blot 17 år gammel, men han er allerede teknisk god, og han har farten på sin side. Det er bestemt heller ikke en ulempe, at han har 17 i beslutsomhed.

2. Jacob Bruun Larsen (Dortmund)

Det er ganske imponerende, at kantspilleren har fået en række kampe for et stærkt Dortmund-mandskab, men for at udvikle sig optimalt skal han nok finde sig en lidt mindre klub. Han har et stort potentiale, og på nuværende tidspunkt er det især hans forrygende mentale egenskaber, der springer i øjnene. Han er dog også ganske hurtig.

1. Andreas Skov Olsen (Bologna)

15 i afslutning, dribling og teknik. Læg dertil nogle glimrende mentale stats og flere andre gode tekniske egenskaber. Han ser ud til at kunne udvikle sig til en ny Arjen Robben, og hollænderen var en tur i Chelsea, så måske kan Andreas Skov Olsen med tiden også blive god nok til at spille for et af de bedste hold i Premier League. Han ligner i hvert fald det største danske talent i Football Manager 2020.

Annonce