Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Football Manager 2017 guide: Southampton

09.11.2016 Kl. 13:58
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Klubfilosofier:
Boldbesiddende fodbold
Angrebsfodbold
Køb unge spillere til førsteholdet
Giv ungdommen chancen

Transferbudget:
268 millioner – 464 millioner

Forventninger:
En placering i den øverste halvdel er nok til at tilfredsstille bestyrelsen i første sæson. Derudover forventer de, at Southampton kommer i Europa League-gruppespillet, samt kommer til 5. runde i FA Cuppen.

Truppen i korte træk:

Southampton har et rigtig godt hold i Football Manager 2017. Der er en stærk base i defensiven, hvor spillere som Virgil van Dijk og Ryan Bertrand er virkelig dygtige. Desuden er der anføreren, José Fonte, og den dygtige portugiser, Cedric.

På den centrale midtbane er der en hel del spillere at vælge i mellem. Danske Pierre-Emile Højbjerg, James Ward-Prowse og Jordy Clasie er de kreative kræfter centralt, mens Oriol Romeu og Steven Davis er mere arbejdsmændene.

Længere fremme på midtbanen huserer kreative spillere som Dusan Tadic og Sofiane Boufal. Ydermere har Southampton også den hurtige kantspiller, Nathan Redmond, på kontrakt, lige såvel som Jay Rodriguez, der har mål i støvlerne.

Helt fremme spiller den skarpe englænder, Charlie Austin. Han er en rigtig goalgetter, og som backup er der den hurtige Shane Long, der også kan spille på kanten, hvis der er brug for det.

Southampton er desuden en klub, der producerer det ene talent efter det andet, og det er også noget, klubben har fokus på, at du som manager skal gøre brug af.

Taktisk overblik: Hvilken formation bør du spille?

Der kan ikke rigtig herske tvivl om, at det ikke er en god idé at spille med tre mand i bagkæden, eftersom Maya Yoshida og Florin Gardos slet ikke har samme niveau som Fonte eller van Dijk. Det bliver derfor en bagkæde bestående af fire spillere, og den har kvalitet.

Southampton har så mange dygtige centrale midtbanespillere i truppen, at det ville være synd ikke at spille med tre mand på midtbanen. En god kombination kunne være Romeu på den defensive midtbane, hvilket vil give mere frihed til Højbjerg, Ward-Prowse, Clasie eller Davis på den centrale midtbane.

Der skal skabes chancer for den enlige angriber, og det skal de to kantspillere bidrage til. Der er mange måde at fordele rollerne på de to kanter, fordi spillerne er så forskellige. Tadic er en playmakertype, Redmond er en rendyrket kantspiller, mens Boufal er dygtig til at afdrible en modstander og trække ind i banen. Til sidst er der Rodriguez, der kan være en måltrussel fra kanten.

Hvis du vælger at benytte dig af kantspillere, der trækker ind i banen i 4-5-1-formationen, kan det være en god idé at skabe bredde med offensive backs, og her er både Bertrand og Cedric dygtige. De to backs kan også tillade sig at være offensive, da Romeu kun bør have fokus på det defensive arbejde, hvor hans kvaliteter er.

Nøglespillere: Tre spillere, holdet skal bygges op omkring

Virgil van Dijk: Den hollandske midterforsvarer har helt fortjent fået et boost i forhold til Football Manager 2016, og han virkelig blevet en klippe i forsvaret. Han er fysisk stærk, god i luften, hurtig og samtidig ikke dårlig på bolden. De største klubber i England vil hurtigt være ude efter ham, men ham vil du gøre klogt i at tilbyde en lukrativ kontrakt.

Pierre-Emile Højbjerg: Den danske midtbanespiller er fortsat et stort talent i Football Manager, og det vil give god mening at give ham masser af spilletid fra dag ét, selvom David og Clasie måske er bedre på det tidspunkt. Med den rette udvikling kan han blive en toneangivende spiller for dit hold i de næste 10 år. Både fysisk, mentalt og teknisk kan stå distancen.

Dusan Tadic: Serberen er hjernen på holdet, og det er ham, der leverer de fleste assists. Han bør have al den kreative frihed, som han har brug for, og så vil han fodre din angriber med lækre stikninger og indlæg. Han har stadig flere år tilbage i sig, og der vil ikke umiddelbart være den helt store interesse i ham fra andre klubber.

Unge spillere: Tre spillere, du skal holde øje med

Yann Valery: Han er kun 17 år i starten af spillet, men han bliver allerede vurderet til to stjerner af dine talentspejdere i nuværende evner. I første sæson er der rig mulighed for at give ham spilletid i EFL Cuppen, Europa League og FA Cuppen. Han udvikler sig lynhurtigt med spilletid, og han kan blive en fantastisk spiller i løbet af få sæsoner.

Callum Slattery: Det er ikke nemt at bryde igennem på førsteholdet som central midtbanespiller for Southampton, men den engelske midtbanespiller har forudsætningerne for at blive en del af førsteholdet på et tidspunkt. Han har en god fysik allerede som 17-årig, og hans tekniske egenskaber er fine.

Matthew Targett: Den sidste spiller i denne kategori er allerede en fast bestanddel af førsteholdet, men han står fortsat i skyggen af Ryan Bertrand. Targett har dog lige så stort potentiale, så sørg for at give ham spilletid i pokalturneringerne. Han er desuden et produkt af Southamptons egen ungdomsafdeling.

Det store spørgsmålstegn: Skal du sælge, eller skal du beholde?

Harrison Reed: Han er kun femtevalg til en plads på den centrale midtbane, og han får svært ved at slå igennem i Southampton. Han er dog en god breddespiller, men på den anden side kan han også indbringe nogle millioner.

Jay Rodriguez: Englænderen kan måske trække det korteste stå blandt kantspillerne, og han vil helt sikkert kunne blive solgt for et pænt millionbeløb.

Mulige transferemner: Tre spillere, du bør hente til klubben

Thomas Partey: Atlético Madrid får ikke brug for ham, og han kan hentes for under 50 millioner. Han er nok en smule bedre end Romeu, og det kan være en god idé at have bredde på den position, for der skal spilles mange kampe i første sæson.

Domenico Berardi: Sassuolo-stjernen vil være til rådighed for mellem 115 og 150 millioner, og du bør slå til. Italieneren vil forstærke din offensiv, og han er både god til at sætte andre i scene og selv score mål. Ham bør du også kunne sælge med fortjeneste i fremtiden.

Niklas Süle: En af favoritterne i Football Manager. Den unge tysker er fysisk stærk og hurtig midterforsvarer, som dog koster kassen. Du skal betale over 200 millioner for at købe ham, men han er det værd. Han kan være en afløser for José Fonte, og så vil du have et midterforsvar, der er hurtigt og fysisk enormt stærkt.

Mulige salgsemner: Tre spillere, du bør sælge

Florin Gardos: Maya Yoshida kan sagtens være backup for Fonte og van Dijk, og Gardos er heller ikke særlig god. Skynd dig at sælge ham. Hvis der ikke er nogen købere, kan du forsøge at udleje ham.

Cuco Martina: Sats hellere på Yann Valery, og så må Martina ud af klubben. Han er god nok til at spille i Premier League, og han vil ikke blive bedre i fremtiden. Han kan ikke sælges for mange millioner, men så slipper du for at betale hans løn.

Jeremy Pied: Franskmanden er skadet, når du starter et spil med Southampton, men han når han er skadesfri, skal du forsøge at komme af med ham. Han dækker mange positioner, men han er ikke god nok. 

Annonce