Brian Laudrup fylder 57 år i dag.

Smuglet ud i bagagerummet i Firenze. Triumfator ved EM. Tiljublet i Glasgow. Benyttede bagdøren i FCK. Smuk sortie på landsholdet.

Der kan sættes mange rubrikker på Brian Laudrups karriere. Den var en rutsjebane med op-og nedture, så nogle af overskrifterne reflekterer glansfulde og uforglemmelige højdepunkter. Andre eklatante fiaskoer.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Kæmpetalent

Som søn og lillebror i et forkætret fodbolddynasti var der enorme forventninger og fokus på Brian Laudrup, allerede som ungdomsspiller i Brøndby IF. Han debuterede for klubholdet allerede som 17-årig i 1986, og på OL-landsholdet som 18-årig. Han blev dansk mester med BIF i 1987 og 88, og var derefter parat til en udlandskarriere. Bayer Uerdingen var ikke lige den adresse de fleste vel havde gættet på, men Laudrup ønskede en klub hvor han var sikker på at spille, og hvor forventningspresset ikke var ødelæggende.

Efter en sæson på hold med Jan Bartram og under Horst Wohlers der – næsten – blev dansk landstræner, stod det imidlertid fuldkommen klart, at Brians niveau og potentiale var klasser over Uerdingens formåen. Laudrup spillede så stærkt at han blev kåret til Årets Spiller i dansk fodbold. Som det er set så ofte før købte tysk fodbolds internationale flagskib, Bayern München, en af konkurrenternes bedste og mest talentfulde spillere. 

Desværre kom Brian til Bayern i en meget svag periode. Den første sæson var en personlig succes, men Bayern sluttede kun som nummer to i Bundesligaen, og i München er kun det bedste godt nok. Derefter var Laudrup så uheldig at pådrage sig en korsbåndskade der holdt ham udenfor en rum tid. Til gengæld slap han så for at medvirke i Bayerns pinlige UEFA Cup nederlag på 2-6 til danske B.1903. Laudrup var medkommentator på dansk tv, og måtte lettere vantro konstatere at Bayern – under Søren Lerbys interimistiske lederskab – blev komplet ydmyget. 

Faneflugt og holdningsændring

På landsholdet havde Brian Laudrup fulgt broren Michaels og Jan Mølbys ”oprør” mod Richard Møller Nielsens tilgang og metoder, og meldt fra til nationalmandskabet. Men efter at have overstået sin skade i foråret 1992 valgte han at melde sig under Ricardos faner igen. Det må have været en mærkelig situation for de to brødre. Michael og Brian sagde fra i forhold til landsholdet i en erkendelse af, at der ikke var plads til spillere med deres ekstraordinære evner og status på Ricardos udgave af det nationale mandskab. Spillet blev ikke længere tilrettelagt efter at man rådede over to offensive superstjerner. Derimod stod det klart, at Møller Nielsens taktiske og ideologiske tilgang forudsatte, at alle mand tog lige del i det kollektive løbearbejde og ansvar for defensiven. Det er ikke ret svært at forstå, at Laudrupperne ikke kunne se sig selv i det set up. 

De frafaldne forventede utvivlsomt, at Richard ville blive fyret efter den meget sløje start på EM-kvalifikationen i 1990. men DBU valgte i realiteten at støtte landstræneren over stjernerne. Det indså Brian og agerede derefter. Med denne 180 graders holdningsændring stod de to brødre splittet.

Ved EM i Sverige spillede Brian hængende angriber eller offensiv midtbanespiller med en ret fri rolle, og leverede udmærkede præstationer, uden dog at stjæle billedet. Det rakte til en flot 6. plads i årets Ballon d’Or. 

Set i bakspejlet kunne man godt have ønsket for Brian, at han havde haft tålmodighed med FC Bayern, men efter EM-triumfen lod han sig overtale til et skift til Fiorentina i Italien. Det startede godt. Samarbejdet mellem den teknisk suveræne dansker og den tyske midtbanegeneral Stefan Effenberg så yderst lovende ud. Brian modtog megen ros og blev kåret til Årets Spiller i dansk fodbold for anden gang. Men midtvejs i sæsonen gik Fiorentina i stå, og La Viola endte sensationelt med at rykke ned. En chokeret Laudrup måtte gemme sig i et bagagerum for at komme væk fra de rasende fans i Firenze.

En udlejning til AC Milan blev ikke nogen succes. Det stod klart at Brian havde behov for at slå sine folder i en liga hvor alting ikke var så stramt organiseret, og hvor han atter kunne komme til sin ret med driblinger og tekniske delikatesser. Det var derfor det perfekte klubskifte da Glasgow Rangers købte danskeren for ca. 25 millioner kroner.

Kæmpe helt i Skotland

Ligesom i Firenze nød Laudrup godt af tilstedeværelsen af en genial midtbaneregissør i Glasgow. Samarbejdet med den farverige Paul Gascoigne blev et mega hit. 

På fire sæsoner i Skotland leverede Laudrup læssevis af oplæg til hovedspils-specialister som Mark Hateley og Gordon Durie. Rangers vandt tre mesterskaber og den skotske Cup én gang. Det var i 1996, hvor Laudrup løb med al opmærksomheden, scorede to gange og leverede flere oplæg til Gordon Duries hattrick.

Rangers vandt 5-1 over Hearts, og finalen blev kaldt ”The Laudrup Final”. Danskerens popularitet i Skotlands største by var aldeles fænomenal. I dag er han anerkendt som en del af Rangers All Time XI, valgt af fansene for nogle år siden, og almindeligt opfattet som den bedste udenlandske spiller nogensinde i den skotske liga. Han blev to gange kåret til Årets Spiller. 

Kedelig sortie i FCK

Efter fire sæsoner i det skotske, og en smuk afsked på det danske landshold med en VM-kvartfinale i 1998, var det tid for en ny karrieremæssig horisont. Det logiske skifte var til den engelske liga, og det blev storsatsende Chelsea der erhvervede Laudrup. Men der gik bøvl i skiftet lige fra starten, da Brian hurtigt fortrød sin transfer. Han trivedes ikke i Londonklubben og var plaget af skader. Efter blot 11 kampe for Chelsea gennemtvang Laudrup et skifte til F.C. København.

Om det var de danske tilskueres jantelovsprægede buh-råb, eller det kedsommelige ved at spille søndag eftermiddag for 3000 mennesker i Silkeborg eller Randers, det vides ikke med sikkerhed. Men Laudrup var knapt kommet ind ad døren i Parken, før det knasede i forholdet til klubben. Sammen med andre toneangivende nøglespillere foranledigede Brian en slags åbent oprør imod den netop ansatte træner, Christian Andersen, som blev anset for at være uprofessionel i metoder og værdisæt. Andersen blev fyret efter blot en enkelt Superligakamp. Men kort efter tog Laudrup så en drastisk beslutning.

Efter kun 12 kampe for FCK meddelte han ganske kontroversielt, at han udnyttede et smuthul i sin aftale med klubben til at smutte. En chokeret FCK-direktør, Flemming Østergaard, måtte se sin store satsning forlade bagdøren i Parken ved hjælp af en kontraktklausul. 

I stedet spillede Brian Laudrup sin sidste aktive sæson i Ajax Amsterdam, hvor han fik pæn personlig succes på et hold med bl.a. landsmanden Jesper Grønkjær. Ajax havde dog en skidt periode og blev dette år en meget skuffende nummer 5.

Brian var kun 31, men lysten til topfodbold var væk. En af Danmarks allerbedste angribere/wings gennem tiderne lagde støvlerne definitivt på hylden.

Siden har han virket som en kompetent kommentator og fodboldekspert i tv.