Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Første sommersigning: Everton henter ung Marseille-spiller

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
02.07.2020 Kl. 08:28
Paul Joyce fra The Times skriver, at Everton signer Niels Nkounkou fra Marseille på en fri transfer.

Der er intet officielt annonceret eller bekræftet, men pålidelige Paul Joyce får det til at lyde som om, at der er tale om en formalitet; Everton signer den 19-årige venstreback Niels Nkounkou fra Marseille.

Den unge franskmand, som også er i stand til at spille som kantspiller, skifter til Goodison Park på en fri transfer efter at have afvist Marseilles forsøg på at forlænge.

Nkounkou kommer til at træne med The Toffees' førstehold, men er i første omgang udset en rolle for klubbens U23-hold, da man er dækket godt ind på venstrebacken med Lucas Digne.

Leighton Baines er også blevet tilbudt en etårig kontraktforlængelse, så Nkounkou kommer til at skulle væbne sig med tålmodighed lidt endnu.

Han har repræsenteret det franske U19-landshold to gange.

 

Annonce