Første gang i klubbens historie: Liverpool er rangeret som verdens bedste hold
Liverpool er ikke bare tophold i Premier League og forsvarende European Champions. The Reds er nemlig for første gang i klubbens historie rangeret som verdens bedste fodboldhold på det højtrespekterede Euro Club Index.
De seneste to sæsoner har det været svært at have en diskussion om, hvilket hold som var det bedste i verden, uden i hvert fald at nævne Liverpool, som er gået fra succes til succes siden Jürgen Klopp kom til klubben.
Og i et historisk øjeblik for klubben har man nu vippet Barcelona af pinden som verdens bedste mandskab, mens forfølgerne i titelkampen fra Manchester City beholder sin andenplads på rangeringen.
Det er blandt andet Liverpools fine form både i Premier League og europæisk fodbold, som har skyde til vejrs på Euro Club Index. Faktisk brød Jürgen Klopps mandskab først ind i top ti i 2018, inden man tidligere på året fik en placering i top fem.
Af andre nævneværdige Premier League-hold sniger Chelsea sig også op på en syvendeplads, mens Arsenal lige akkurat er med i top 10 foran Manchester United på ellevtepladsen.
Tottenham må trods en finaleplads i sidste Champions League-finale nøjes med en trettendeplads, men det hører med til historien, at man også bruger klubbens historiske resultater til at udnævne deres nuværende placering på Euro Club Index.
Ellers burde Spurs retfærdigvist være over blandt andre Manchester United og Arsenal.