Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Først Werner: Nu opgiver Liverpool at signe endnu en stjerne

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
23.06.2020 Kl. 06:43
The Reds skulle have opgivet at signe Raul Jimenez denne sommer, påstås det i Liverpool Echos Blood Red Podcast.

Liverpool skulle være på udkig efter en angriber denne sommer, men nogle gange må man være konsekvent med sine beslutninger, og derfor har klubben udelukket at signe Wolverhampton-profilen Raul Jimenez.

Det påstår folkene fra The Blod Red Podcast.

Den 29-årige mexicanske angriber, der har scoret 39 mål og lavet 18 assists i 88 kampe for Wolves, har ellers været rygtet til blandt andre Liverpool og Manchester United. Selv har Jimenez ikke lagt skjul på, at han er smigret over interessen fra en række storklubber.

Men når man først har fravalgt at signe Timo Werner af finansielle årsager, må man også opgive at signe Jimenez, der næppe ville være blevet billigere end tyskeren. Derfor har Liverpool besluttet sig for ikke at forfølge en transfer.

FSG, der ejer Liverpool, skulle have lagt op til, at klubben får et stille transfervindue denne sommer, da coronakrisen forhindrer klubben i at spendere vildt og voldsomt.

Det er ikke ensbetydende med, at man ikke skal forvente nye signings, men klubben skulle ikke være klar til at bruge £50 millioner eller mere på én signing som fx Raul Jimenez eller Timo Werner.

 

 

 

Annonce