Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Først Jota: Liverpool har næsten lukket aftalen om endnu en Wolves-profil

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
27.03.2021 Kl. 12:02
El Gol Digital skriver, at Liverpool kan sætte gang i en større kædereaktion af transfers til sommer.

Liverpool har næsten lukket en handel med Wolverhampton om Adama Traoré forud for det kommende transfervindue. Og det er godt nyt for Wolves, der håber på at kunne geninvestere pengene i Sevilla-profil.

Det skriver El Gol Digital.

Den 25-årige kantspiller med ekstremt fart og driblestærke fødder har i over et år været rygtet sporadisk til Liverpool af både spansk og engelsk presse. Særligt efter sidste sæson, hvor han både leverede de spektakulære detaljer samt målene og de assists, som han i store dele af karrieren har savnet.

De er bare borte med blæsten igen i denne sæson, og det har angiveligt påvirket prisen på spanieren. El Gol Digital nævner ingen pris, men engelsksprogede medier som Eurosport og Football Insider har for nyligt skrevet, at Wolves har skåret prisen på spanieren ned til omkring £30-40 millioner.

Det burde placere ham på et prisniveau, hvor Liverpool kan lege med trods coronakrisen. Jürgen Klopp har tidligere skamrost Traoré i medierne, da spanieren har leveret flere flotte præstationer mod netop The Reds gennem det seneste halvandet år.

Wolves håber på at kunne bruge pengene fra salget af Traoré til at signe Lucas Ocampos fra Sevilla.

 

Annonce