Foden afslører: "Han blev mit idol"
Den bare 22-årige Phil Foden fra Manchester City regnes allerede nu som en af verdens bedste spillere.
Gentagne gange har han slået rekorder for både Manchester City og det engelske landshold.
Han er blandt andet blevet den yngste spiller til at vinde en Premier League-titel.
I et interview med fodboldmagasinet FourFourTwo fortæller Foden, hvad der undervejs har inspireret ham til kometkarrieren.
– Jeg begyndte med at se fodbold på TV, hvor jeg så de store spillere spille fodbold, og jeg ville gerne være ligesom dem. Jeg spillede fodbold i parken hver dag og havde et ønske om, at jeg kunne blive ligesom dem.
– På det tidspunkt kunne jeg især godt lide at se David Beckham og Wayne Rooney, når jeg så Englands kampe. Jeg mener, at vi skulle have vundet noget dengang, for det hold var utroligt.
Foden holdt i sin barndom med Manchester City, som han nu har spillet over 100 seniorkampe for. Nu løfter han sløret for, hvem der var hans idol.
– Jeg var meget ung, da jeg blev opdaget af City. Lige siden jeg trænede her første gang, har jeg været forelsket i klubben. Jeg elskede at se David Silva, der sidenhen blev mit idol, og så har jeg været her lige siden, siger Foden til fodboldmagasinet.
Fodens kontrakt med Manchester City er for nylgi blevet forlænget, således den nu gælder frem til sommeren 2027.