Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fodboldboss kritiserer Guardiola: Skal vi have nogen med et ISIS-emblem?

05.03.2018 Kl. 13:03
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Forkæmpere for at løsrive Catalonien for Spanien er havnet i fængsel, og i solidaritet med dem har Pep Guardiola båret et gult bånd på sit tøj i den seneste tid.

Det engelske fodboldforbund har åbnet en sag mod Manchester City-manageren for at have forbrudt sig mod reglementet, som siger, at man ikke må udtrykke en politisk overbevisning.

På trods af sigtelsen har Pep Guardiola fortsat med at gøre brug af det gule bånd, og nu får spanieren stor kritik af Martin Glenn, som er administrerende direktør for det engelske fodboldforbund.

– For at være ærlig, og for at være meget tydelig, er Pep Guardiolas gule bånd et politisk symbol. Det er et symbol for catalansk uafhængighed, og jeg kan fortælle dig, at der er mange spaniere, ikke-catalanere, som er sure over det, fortæller Martin Glenn til the Times.

Martin Glenn understreger samtidig blot, at det engelske fodboldforbund håndhæver reglerne.

– Alt, hvad vi laver, er lige efter reglerne. Valmuer er ikke politiske symboler – det gule bånd er. Hvor trækkes linjen – skal vi have nogen med et UKIP-emblem eller nogen med et ISIS-emblem? Derfor er man nødt til at være ret hård i forhold til, at lokale, regionale og nationale organisationer ikke kan bruge fodboldtrøjer til at repræsentere dem, siger Martin Glenn.

Premier League-klubberne markerer hvert år Rememberance Day med at bære valmuer på trøjerne, og sidste år fik det engelske fodboldforbund godkendt valmuerne af FIFA. 

 

Annonce