Flot Barkley-kasse i remis - se målene her
Efter et lille kvarters spil havnede bolden foran mexicanske Miguel Layún. Den lille kantspiller tøvede ike, og sparkede gæsterne i front.
Oprykkerne viste god attitude og spillede sig også frem til flere gode chancer i første halvleg, men det blev ikke til flere mål i første halvleg. I anden halvleg fik Everton presset sig længere op på banen, og med et lille kvarter igen kom forløsningen.
Arouna Kone tæmmede bolden i feltet og lagde bolden til rette for Ross Barkley, der hamrede bolden i kassen uden nogen chance for Heurelho Gomes.
I det 83. minut bragte gæsterne sig atter i front på Goodison Park, da Odion Ighalo tørrede John Stones i Everton-defensiven og gjorde det til 1-2.
Det lignede dermed en overraskende sejr til Premier League-oprykkerne, men Arouna Kone ville anderledes, da han i feltets højre side lagde bolden over i det lang hjørne til slutresultatet 2-2.
I et samarbejde mellem Tipsbladet.dk og 6'eren kan PLBOLD.dk vise dig højdepunkter fra rundens Premier League-kampe.