Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Florian Wirtz teaser for Liverpool-skifte

Af Alexander Walther Petersen
01.06.2025 Kl. 13:47

Transferdramaet om Leverkusens absolutte stjerne i form af Florian Wirtz nærmer sig sin afslutning.

Alt tyder på, at den 22-årige tyske landsholdsspiller vælger de engelske mestre fra Liverpool.

Ifølge Fabrizio Romano har The Reds tidligere budt i omegnen af 750 millioner kroner plus bonusser, hvilket ikke rakte til at lande en sensationel sommerhandel.

Det forventes dog, at det nye bud i underkanten af en milliard vil sikre Florian Wirtz-indkøbet.

Nu er der igen nyt i transfersagaen om den teknisk velbegavede spiller fra Bundesligaen ifølge Goal.com.

I et opslag på det sociale medie X har Florian Wirtz nemlig delt et emoticon, der bedst kan oversættes som en pen, der underskriver en kontrakt.

Konteksten for billedet var immervæk i forbindelse med autografskrivningen for Leverkusen-fansene, men med de tiltagende rygter om et skifte til Merseyside denne sommer, er det langt fra utænkeligt, at symbolet har flere betydninger.

Den offensive midtbanespiller har været på blokken hos Manchester City, hvor Wirtz efter sigende har takket pænt nej, da han ikke købte ind på projektet i storklubben.

Derudover har giganterne fra Bayern München ligeledes jagtet Leverkusen-juvelen, mens det samme gør sig gældende for mægtige Real Madrid. Alle pile peger nu i retningen af Anfield.

Hos Liverpool, der allerede har sikret sig Jeremie Frimpong, er der også afgange på vej.

Disse Liverpool-spillere er på vej væk:

  • Darwin Núñez – klubber fra Saudi-Arabien, Spanien og Italien lurer
  • Caoimhin Kelleher – ønskes af Brentford, der er på vej til at sælge Mark Flekken
  • Kostas Tsimikas – tæt på skifte til Premier League-oprykkerne fra Leeds
  • Harvey Elliott – Får ikke nok spilletid hos The Reds, mens flere engelske klubber er interesserede
  • Ben Doak – vurderes til 265 millioner kroner og er rygtet til Merseyside-konkurrenterne fra Everton
  • Jarell Quansah – kan sælges ved køb af ny midtstopper og er på blokken i Newcastle

Samtidigt forlyder det, at et nyt Liverpool-skifte er i hus.

Seneste nyt

Annonce
Annonce