Floppede i Everton: Nu vil United have ham
Manchester United tilføjet en ny angriber til ønskelisten, og han har en skuffende fortid i engelsk fodbold.
Der er tale om den italienske frontløber Moise Kean, som tidligere har tørnet ud for Everton, hvor han i 39 kampe blot scorede fire gange.
For to år siden vendte han dog retur til Italien på en permanent aftale hos Juventus, men det er først efter sidste sommers skifte til Fiorentina, at han har fået gang i karrieren igen.
I denne sæson har han nettet 17 gange i 30 Serie A-kampe, og det er tilsyneladende det, som Manchester United har fået øjnene op for.
Ifølge mediet Foot Mercato er han således blevet tilføjet til ønskelisten af angribere hos den engelske storklub, der har planer om at hente en ny frontløber i sommerens transfervindue.
Fra den 1. juli og 14 dage frem har han en frikøbsklausul på 373 millioner kroner i sin kontrakt med Fiorentina, som Manchester United kan udløse.
Som helt ung blev han regnet som en af verdens største angrebstalenter, men derefter kæmpede han med at indfri sit potentiale.
Nu ser det dog ud til, at han har fået gang i karrieren for alvor, og derfor kan han måske også ende med at skifte klub til sommer.
Læs mange flere transferrygter lige her.


















