Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Flop of the Match: Haaland udsat for brutal kritik

10.04.2024 Kl. 18:01
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Jude Bellingham og Erling Haaland havde ikke deres forholdsvist korte livs bedste aften, da Real Madrid og Manchester City tirsdag aften slog pjalterne sammen i det første af to kvartfinaleopgør i Champions League.

Sådan lyder i al fald vurderingen fra den store franske sportsavis L’Equipe.

Den franske sportsavis gav Bellingham 3 ud af 10 for præstationen, som var den værste, siden han for 766 millioner kroner skiftede til Real Madrid fra Borussia Dortmund i sommeren 2023.

Og heller ikke Haaland gik fri for kritik. Så langt fra endda. Fra L’Equipe lyder det, at nordmanden var ‘flop of the match’, og han bedømmes med samme lave karakter som Bellingham.

Ifølge L’Equipe bekræftede Haaland med sin sløje præstation, at han har det “umådeligt svært i de store kampe”, og at han blev “lukket ned” af Rüdiger.

PLBOLD.DK deler vi vurderingen fra L’Equipe, og både Bellingham og Haaland scorer to ud af seks, som er en præstation under middel.

Hos L’Equipe scorer Phil Foden 7 ud af 10, og han er dermed den City-spiller, der scorer højest. Han blev desuden også kåret til kampens spiller af UEFA.

Men kampens spiller ifølge L’Equipe var franske Eduardo Camavinga, som støbte en præstation sammen, der gav karakteren 8 ud af 10.

De forsvarende vindere af Champions League fra Manchester City tager lørdag imod Luton i Premier League, inden man er værter for returopgøret mod Real Madrid næste onsdag.

På trods af sin sløje præstation tirsdag aften, har Jude Bellingham kurs mod en imponerende rekord.

Annonce