Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Flick siger farvel til Thiago: Han er en exceptionel spiller

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
17.09.2020 Kl. 12:03
Hansi Flick har nu også taget sin officielle afsked med Thiago Alcantara.

Bayern München-direktør Karl-Heinz Rummenigge har bekræftet, at Thiago Alcantara drager til Liverpool til den samlede sum af £25 millioner.

Nu har de tyske treble-vinderes manager Hansi Flick også offentligt sagt farvel til den 29-årige spanske midtbanespiller, der skulle have taget sin endelige afsked med Bayern-truppen denne torsdag.

– Thiago er en exceptionel spiller, som har brugt syv utroligt succesfulde år hos os. Han er en vidunderlig person og en enestående professionel. Det har været en meget rørende dag i dag, da han sagde farvel til os alle, fortæller Flick til Bayern Münchens sociale medier.

Thiago skriver under på en fireårig kontrakt med de engelske mestre, hvis man skal tro flere medier.

 

 

Annonce