Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Flere kilder bekræfter: United taber endnu et stortalent til Dortmund

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
03.07.2020 Kl. 06:36
Adskillige pålidelige kilder kan konstatere, at Jude Bellingham har indgået en femårig kontrakt med Dortmund.

Manchester United har tabt endnu en transferduel til Dortmund, som signer det 16-årige stortalent Jude Bellingham for £20,7 millioner fra Birmingham. Det skriver flere velansete medier og journalister som Christian Falk, fodboldredaktør for Bild, Fabrizio Romano, Sky Italia og engelske The Times.

Bellingham anses som fremtidens helt store engelske midtbanestjerne, så Manchester United havde gjort det til en prioritet at signe den unge engelske U17-landsholdsspiller. Bellingham fik blandt andet en rundtur på Manchester Uniteds træningskompleks og skulle efter sigende have mødt Sir Alex Ferguson.

Men charmeoffensiven har ikke været nok. The Red Devils har ellers en fin tradition for at give unge spillere chancen for førsteholdet, men The Times erfarer, at Bellingham valgte Dortmund, fordi han anser sine chancer for førsteholdsfodbold for bedst i Bundesliga-klubben.

I januar havde Dortmund også held med at signe Erling Håland for næsen af Manchester United.

 

Annonce