Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Flere kampe: UEFA vil etablere ny mini 'CL-turnering'

14.06.2022 Kl. 17:31
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Flere Premier League-managers samt spillere har udtrykt deres utilfredshed omkring det hårde kampprogram, hvor der er alt for mange kampe.

Det gælder især storklubberne, som spiller de europæiske turneringer og oftest når langt i de hjemlige pokalturneringer.

Men nu vil UEFA angiveligt presse lidt flere kampe ind for nogle hold. Det skriver L'Equipe.

Ifølge den franske avis vil UEFA fra sommeren 2024 etablere en miniturnering for fire storklubber, hvor én af dem er vinderne fra Champions League.

De øvrige tre klubber vil blive udvalgt ud fra deres succes i europæisk sammenhæng, og der vil dermed være stor sandsynlighed for, at et eller flere engelske hold vil være repræsenteret. 

Derfor er der også store chancer for, at det er klubber, som skal deltage i den nye Champions League-sæson.

Det er i planerne, at miniturneringen skal afvikles midt i august og fungere som en åbningsturnering til den nye CL-sæson, og det er planen, at turneringen skal afvikles i USA.

Annonce