Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Flere Fremmede Forbindelser: 10 stjerne-duoer du ikke vidste var holdkammerater

Af Emil Eire Frerk Olsen
16.09.2020 Kl. 18:55
Vi har rodet endnu længere nede i gemmerne og fundet frem til 10 nye stjerne-duoer, du højst sandsynligt ikke vidste har været holdkammerater.

Cristiano Ronaldo og Fabinho

p1dqrreoer1rb81mnbqr61qn113014.jpg

Fabinho er i dag anerkendt som en af verdens bedste midtbanespillere, men det var en anden situation, dengang brasilianeren tilbage i 2012/13-sæsonen var udlejet fra Rio Ave til Real Madrid Castilla. Fabinho fik kun én optræden for Reals førstehold – i en 6-2 sejr, hvor Ronaldo naturligvis scorede.

Shaun-Wright Phillips and George Weah

p1dqrotjlplu21j61ej5dgnajkb.jpg

Vi beklager meget, hvis du – ligesom vi – også fik noget galt i halsen ved første øjekast. Men den er god nok, Shaun-Wright Phillips og George Weah spillede i foråret 2000 kortvarigt sammen i Manchester City. Førstnævnte var dengang et lovende talent, mens den nuværende liberiske præsident fyldte 34 år den efterfølgende sommer.

Alan Smith og Dele Alli

p1dqrqrofmkup1hgdprf11qljfes.jpg

De fleste husker Smiths blonde hår fra sin tid i United i midten af nullerne, mens Alli dukker op i mere nutidige erindringer, men faktisk spillede duoen hele tre sæsoner sammen i MK Dons, hvor de nåede at danne partnerskab på midtbanen 22 gange. Det var du garanteret heller ikke klar over.

Aaron Ramsey and Jimmy Floyd Hasselbaink

p1dqrriq87bs3lf145l1ff011dg16.jpg

Billedet her forklarer ikke meget. Trøjen, Ramsey og Hasselbaink bærer, er Cardiffs, og ja, de har faktisk spillet sammen. Det foregik i 2008, lige inden Hasselbaink lagde støvlerne på hylden, hvor duoen i vidt forskellige aldre nåede at spille 16 kampe side om side.

David Beckham og David Moyes

At Beckham og Moyes deler fornavn er ikke den store overraskelse, men at de engang har været holdkammerater, kommer alligevel bag på de fleste. Det var ikke desto mindre realiteten tilbage i 1994/95-sæsonen, hvor de to Davids tørnede ud for Preston North End.

Jan Oblak og Ederson

Kun tiden vil vise, om en lille klub som portugisiske Rio Ave nogensinde vil gentage noget lignende som at have to så prominente målmandsnavne som Oblak og Ederson i truppen. Det havde de ikke desto mindre i 2012/13-sæsonen, hvor 18-årige Ederson var andenvalg for til lånte Jan Oblak. Oblak smuttede tilbage til Benfica den efterfølgende sæson, mens selvsamme Benfica hentede Ederson to år senere for blot 500.000 euro.

Thierry Henry og John Arne Riise

p1dqrr34au1n4q7fq15n4ho5tnk12.jpg

Henry og Riise spillede utallige kampe imod hinanden i Premier League-regi, men den noget forskellige duo har faktisk også spillet sammen. Det gjorde de i AS Monaco tilbage i 1998/99.

Angel Di Maria og Freddy Adu

p1dqrot8pd1klvtdk3q0k221rdo9.jpg

Den ene endte med at blive en stjerne i virkeligheden, mens den anden kun forblev det i Football Manager. Den tidligere FCK-spiller Martin Vingaard har senere spillet sammen med Adu og udtalt, at han ikke syntes at kunne ane noget talent i midtbanespilleren, der tilbage i 2007-2010 spillede sammen med Angel Di Maria, hvor han på daværende tidspunkt var udset en langt større karriere.

Dani Alves og Sergio Ramos

Vi kender dem som indædte rivaler i de legendariske El Clasico-opgør, og deres interne rivalisering går faktisk endnu længere tilbage. Inden forsvarsstjernernes store skifte, kæmpede de nemlig om spilletid på højre back-positionen i Sevilla. 

Anthony Martial og Dejan Lovren

p1dqrouef6ml0176j4bd10r3bppd.jpg

Dette par nåede at få en del nærkampe i de altid intense United vs Liverpool-opgør, men faktisk kom der et kammeratskab forud for rivaliseringen. Det hændte tilbage i 2012/13-sæsonen, hvor begge spillere var på kontrakt i franske Lyon, inden Martial drog til AS Monaco, mens Lovren blev hentet til Southampton.

Annonce