Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Flanagan: Vi drømmer om titlen

03.03.2014 Kl. 19:27
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Liverpool-backen Jon Flanagan siger ifølge talkSport, at ham og hans holdkammerater går og drømmer om Premier League-titlen.

Liverpool har spillet en formidabel sæson i Premier League og har helt sikkert spillet sig tæt på en Champions League-plads til næste sæson.

Efter at flere Liverpool-spillere og manager Brendan Rogders ellers har nedtonet mesterskabschancerne, fortæller Flanagan åbent, at ham og alle spillerne drømmer om titlen.

– Ingen snakker rigtigt om titlen, men det er helt sikkert noget, der er i mit hoved, og sandsynligvis også i hovedet på de andre spillere, fortæller den unge back og uddyber:

– Men vi tager bare en kamp ad gangen, vi vil blive ved med at klø på og forhåbentlig blive ved med at få tre point. Hvis vi stadig befinder os i denne position med fem kampe igen, så synes jeg, at vi er en stor titelkandidat.

Et mesterskab er bestemt ikke udenfor rækkevide for The Reds, da de har spillet noget af det mest attraktive fodbold i denne sæson og har scoret svimlende 73 mål, hvilket topper samtlige mandskaber.

Annonce