Fjerde nederlag i træk: Heftig kritik til fem Liverpool-stjerner
Liverpool befinder sig i en decideret formkrise efter fire nederlag i træk til Crystal Palace, Galatasaray, Chelsea og nu også Manchester United.
Søndag aften fik de besøg af ærkerivalerne i form af De Røde Djævle, der ellers stod over for en historisk udfordring.
De havde nemlig ikke vundet på Anfield i Premier League siden 17. januar 2016, hvor Wayne Rooney scorede sejrsmålet.
Dengang var United ledet af Louis van Gaal, og syv trænere har siden forsøgt sig.
Søndag aften skete det endelig, da Harry Maguire stangede United til sejr med et sent mål til 2-1. Før det havde både Bryan Mboumo leveret årets hurtigste scoring, men Cody Gakpo stod for 1-1-målet.
Nu har Rúben Amorim til gengæld momentum efter to sejre i træk – en sjældenhed i hans tid.
Efter opgøret er der fem spillere fra hjemmebaneholdet fra Liverpool, der får krads kritik.
Flere Liverpool-spillere sejlede
Det drejer sig om Milos Kerkez, der sammen med Conor Bradley, Mohamed Salah, Alexander Isak og Alexis Mac Allister får karakteren 5 ud af 10 af Liverpool.com.
Om den ungarske back lyder det som følger.
– Han var ikke den eneste, men han så ikke ud til at være stærk defensivt. Der var store huller til tider, og han efterlod Virgil van Dijk med meget at gøre for at dække ind, skriver mediet.

United ligger nummer ni, mens Arne Slots Liverpool er faldet til tredjepladsen, overhalet af storklubberne fra Arsenal og Manchester City.
Næste modstander for Liverpool er en udebanetur til det tyske, hvor Eintracht Frankfurt venter i Champions League.
Det er nu kommet frem, at en gigantklub er klar til at købe 18-årige Lamine Yamal i FC Barcelona.
Læs hele historien om den potentielle milliardhandel her.
Thomas Frank skaber overskrifter efter kollaps
Thomas Frank og Tottenham måtte indkassere et skuffende 2-1-nederlag hjemme mod Aston Villa søndag.
Spurs startede ellers overbevisende, da Rodrigo Bentancur bragte holdet foran 1-0 efter blot fem minutter. Gæsterne fik dog udlignet kort før pausen ved Morgan Rogers.
I anden halvleg gik det galt for Thomas Frank og kompagni, da indskiftede Emiliano Buendía sikrede Villa sejren med målet til 2-1.
Nederlaget betød, at Tottenham gled ned på sjettepladsen i Premier League.
Særligt én Spurs-spiller fik kritik: Den unge Mathys Tel fik blot karakteren 5 ud af 10 af Spurs Web. Det sker på trods af at han var involveret i det tidlige føringsmål.
Nu sætter den danske cheftræner ord på nederlaget til The Villans.
Det sagde Thomas Frank
– Det var præcis den kamp, jeg forventede. Meget tæt mellem to gode hold. Jeg tror, at det generelt kunne være endt begge veje, og uafgjort ville have været et fair resultat.
– De scorede to mål uden for feltet på tidspunkter, hvor man ikke kan forvente, at de scorer – to mål fra næsten ingenting. Det kunne vi ikke gøre. Jeg synes faktisk, at præstationen generelt var meget god mod et godt hold, konstaterer Thomas Frank ifølge NBC.
Næste modstander for The Lilywhites er på udebane mod Everton i Premier League. Kampen finder sted på havnen i Liverpool, hvor det splinternye Hill Dickinson Stadium danner rammen for opgøret.
Nogle af Europas topklubber går nu all-in på Victor Froholdt, der potentielt kan foretage et lynexit fra FC Porto. Læs mere.


















