Annonce
Annonce
Foto: Manchester City
Fitness-boost: Mendy er tilbage i træning
Forvirringen omkring Benjamin Mendys tilbagevenden til grønsværen har været stor, da en falsk udtalelse om at returnere til næste måneds Manchester-derby florerede på Citys egen hjemmeside.
Den afviste Mendy dog selv hurtigt på Twitter, og skrev i stedet at han ville give det så lang tid som det krævede, og at han ikke havde travlt.
Nu ser det dog alligevel ud til at være en reel mulighed at franskmanden kan tage del i Manchester-derbyet den 7. april, for han er nemlig tilbagevendt til træning med holdkammeraterne i dag.
Det viser billeder fra klubbens hjemmeside, der også afslører at Raheem Sterling er tilbage fra skade, ligesom Fabian Delph er med igen efter tre spilledages karantæne.
Annonce