Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fischer: Nu begynder holdkammeraterne at lære mit spil at kende

13.12.2016 Kl. 09:20
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Danske Viktor Fischer blev Middlesbroughs første signing i sommer, da han blev hentet i Ajax for £3,8 millioner.

Mængden af spilletid var meget svingende i starten, hvor han af og til var med i startelleveren og blev senere udskiftet, mens han i flere kampe også måtte se med fra bænken.

I de seneste to kampe mod Hull og Southampton har den danske kantspiller næsten fået fuld spilletid, og Viktor Fischer kan også mærke, at han føler sig mere hjemme nu.

– Jeg føler mig meget bedre tilpas omkring mit spil. Jeg føler mig mere hjemme nu og er mere selvsikker, siger Fischer til Gazette Live og fortsætter:

– Jeg har en følelse af, at mine medspillere begynder at lære mig at kende og begynder at have tiltro til mig. Det er det vigtigste, og nu skal jeg bare fortsætte med at arbejde hårdt og gøre det endnu bedre, når jeg spiller, slutter han.

Viktor Fischer har stadig sit første Premier League-mål til gode, men står noteret for to assists.

Annonce