Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fire United-stjerner får sparket

Af Emil Plovgaard
14.05.2025 Kl. 18:27

Ryan Giggs har sendt en klar besked til Marcus Rashford: Du kan stadig spille for alle hold i verden – bare ikke for Manchester United.

Ifølge United-legenden er Rashford én af fire spillere, som ikke har nogen vej tilbage i klubben denne sommer. 

Den 27-årige offensivspiller blev i januar udlejet til Aston Villa, hvor han under Unai Emery har leveret fire mål og seks oplæg i 21 kampe. En skade har dog sat en stopper for resten af sæsonen.

Villa har en købsoption på 40 millioner pund, men Rashford drømmer i stedet om et skifte til Barcelona. 

Han er ifølge engelske medier klar til at gå ned i løn for at få drømmen til at gå i opfyldelse, og Barca skulle også være interesseret.

United har brug for at skaffe penge gennem spillersalg, og Rashford, Jadon Sancho, Antony og Tyrell Malacia er ifølge Giggs blandt dem, som med stor sandsynlighed må videre.

– Marcus kan spille for hvilket som helst hold i verden. Det har han vist. Men det er tydeligt, at det bare ikke er sket for ham i United de seneste år. Han har set ud som en spiller uden glæde og uden frihed. Han har brug for et sted, hvor han føler sig elsket og kan blomstre, sagde Giggs i Webby & O’Neill-showet.

Ifølge Giggs har Rashford, Sancho, Antony og Malacia ingen fremtid under Ruben Amorim, der ventes at få grønt lys til at sælge profilerne for at hente sine egne spillere.

– Rashfords exit efterlader en bitter smag, for han er en af vores egne. Men han har ikke set glad ud, og derfor kan jeg ikke se nogen vej tilbage for ham – eller for de andre, understregede Giggs.

Samtidig ventes også Christian Eriksen, Victor Lindelöf og Jonny Evans at forlade United, når deres kontrakter udløber.

Andetsteds forlyder det, at Xavi Simons skifter klub.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce