Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Financial Fair Play er død: Her er UEFA's nye plan

Af Redaktionen
22.03.2022 Kl. 18:48
Financial Fair Play vil inden længe være et overstået kapitel.

Nogen vil måske mene, at det aldrig rigtig har eksisteret efter formålet, men UEFA er nu ved at afskaffe udtrykket Financial Fair Play, der blev opfundet under den tidligere UEFA-præsident Michel Platini.

New York Times kan i dag fortælle, at den nuværende UEFA-præsident Aleksander Ceferin ikke ser ud til at få sin vilje. Sloveneren ville gerne have indført et lønloft, som man eksempelvis ser i amerikansk sport.

I stedet ser de nye regler ud til at hedde sig, at klubberne ikke må bruge mere end 70 procent af deres omsætning på fodboldrelaterede udgifter.

I de første tre år gælder dog lidt andre regler, og i det første år må klubberne bruge op mod 90 procent af sin omsætning.

Hvis reglerne ikke bliver overholdt, vil sanktionerne formentlig blive, at klubberne fratrækkes point og måske endda ekskluderes fra Champions League.

Det forventes, at regelændringen vil blive besluttet den 7. april, hvor UEFA’s bestyrelse skal mødes.

Annonce