Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Filmede Elliott mod United? Her er dommerekspert svar

08.04.2024 Kl. 22:08
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Filmede Harvey Elliott sig til et straffespark i slutningen af søndagens kamp mod Manchester United?

Det er der blevet diskuteret heftigt efter braget på Old Trafford. For på tv-billederne kan det være svært at se, hvor meget Harvey Elliott bliver ramt – og om han overhovedet bliver ramt.

Nu er Dale Johnson, som er en anerkendt lovfortolker hos ESPN, kommet med sit syn på episoden.

– Elliott bruger Wan-Bissakas tackling til at få et straffespark, men det gør det ikke til film, forklarer Dale Johnson. 

– Vi ser mange variationer af denne type straffespark, hvor den forsvarende spiller går ned i en tackling og ikke er i nærheden af bolden, mens den angribende spiller accepterer kontakten og går i græsset. 

– Elliott er ikke forpligtet til at springe over Wan-Bissaka, når forsvarsspilleren strækker sig ud foran ham. 

– Hvis Elliott tydeligt havde bevæget sit ben ud af løbebanen for at sikre sig, at der var kontakt, kunne der var grundlag for et VAR-tjek, men nu gik det lynhurtigt hos VAR-dommer John Brooks. 

Anthony Taylor var hurtig til at dømme straffespark på banen, og den beslutning så John Brooks ingen grund til at ændre.

Mohamed Salah omsatte sikkert fra de 11 meter. Både bålet og forseelsen kan du se i videoen øverst i artiklen.

Annonce