Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Filippo Inzaghi hylder dansk angriber

Af Mikkel Wittorff Hollmann
01.02.2025 Kl. 10:10

De fleste husker Filippo Inzaghi som en yderst målfarlig herre.

Den italienske angriber, der spillede størstedelen af sin karriere i AC Milan, scorede således rigtig mange mål for både den italienske storklub og det italienske landshold.

I dag er Filippo Inzaghi ikke længere aktiv som spiller – det er han dog som træner.

For 51-årige Inzaghi står i spidsen for Pisa, der spiller i Serie B. Her har holdet hele fire danskere i truppen, Alexander Lind, Henrik Meister, Oliver Abildgaard og Malthe Højholt.

Alle fire var på banen fra kampens start, da Pisa fredag aften mødte Palermo i en kamp, der endte med en 2-1-sejr til Inzaghis mandskab.

Særligt førstnævnte, Alexander Lind, spillede en helt central rolle i sejren, da han scorede Pisas andet mål i kampen – og præstationen betød, at der efterfølgende var stor ros til Alexander Lind fra sin italienske træner.

– Lind (Alexander, red.) havde en ekstraordinær kamp. Han spiller som en veteran, og han jagtede hver bold, sagde Filippo Inzaghi på pressemødet efter kampen ifølge Bold.

Læs også: Ud af det blå: United henter Højlund-konkurrent

Med sejren kravler Pisa op på førstepladsen i Serie B. Her har man ét point mere end rækkens andenplads, Sassuolo, der dog har spillet én kamp færre.

Alexander Lind kom til Pisa fra Silkeborg i sommer. Hans kontrakt med den italienske klub løber frem til sommeren 2028.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce