Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Filip Jørgensen skaber store overskrifter

Af Alexander Walther Petersen
30.05.2025 Kl. 10:01

Filip Jørgensen og Chelsea snuppede Conference League-trofæet tidligere på ugen, da Real Betis blev nedlagt efter en stærk anden halvleg.

Samtidigt skrev den danske målmand historie for The Blues.

Filip Jørgensen blev nemlig den første dansker, som har vundet en Conference League-titel.

Derudover er den tidligere Villarreal-keeper den eneste dansker, der har fået spilletid i en Conference League-finale, da Oliver Christensen var henvist til bænken for Fiorentina i nederlaget mod Olympiakos sidste år. 

I Premier League-regi har den lange målmand dog være bagerst i køen i de fleste kampe, da Enzo Maresca har foretrukket spanske Robert Sanchez i buret.

London-klubben har dog på akkumuleret vis sendt danskeren i aktion fra start 23 gange i sæsonen, mens flere kampe under bæltet kan lure i horisonten, når Chelsea deltager i VM for klubhold på amerikansk grund.  

Nu har Filip Jørgensen reageret efter den europæiske triumf.

– Det er en utrolig følelse at vinde det her trofæ, så jeg er virkelig glad. 

– Det er helt enkelt en af de bedste dage i mit liv.

– Det er det, enhver spiller drømmer om i sin karriere. At vinde trofæer – og det her er kun begyndelsen for os, tror jeg. Vores gruppe af spillere er helt fantastisk, siger Filip Jørgensen til Chelseas officielle hjemmeside.

Nu forlyder det, at Christian Eriksen nærmer sig et vildt skifte.

Seneste nyt

Annonce
Annonce