Filip Jørgensen i kæmpe chokskifte?
Filip Jørgensen er et varmt navn på rygtebørsen i denne måned, og nu er der opstået et meget opsigtsvækkende rygte om danskeren. Det kommer fra det velansete tyske fodboldmagasin Kicker.
Han har i denne sæson været det klare andetvalg efter Robert Sánchez i Chelsea, der sidder tungt på kampene i Premier League og Champions League, mens danskeren har måtte nøjes med pokalturneringerne.
Leverkusen overvejer Filip Jørgensen
Ifølge Kicker er Filip Jørgensen på Leverkusens ønskeliste, og det er der en ganske særlig årsag til. For den tidligere Brentford-keeper Mark Flekken, som i sommer skiftede til Leverkusen, er blevet skadet.
Hollænderen er meldt ude i den kommende periode, og det giver Kasper Hjulmand et hovedbrud på målmandsposten, hvor 34-årige Janis Blaswich i første omgang har fået chancen mellem stængerne.
Han er dog tilsyneladende ikke en spiller, som der er den helt store tiltro til hos det tyske mandskab.
Filip Jørgensen får konkurrence fra James Trafford
Kicker rapporterer samtidig også, at Manchester City-målmanden James Trafford også er på blokken hos Leverkusen.
Englænderen blev købt hos Burnley i sommerens transfervindue, men han er reduceret til andetvalg efter, at Gianluigi Donnarumma blev købt i Paris Saint-Germain til sidst i sommerens transfervindue.
Chelsea har de bedste kort
I forhold til om Filip Jørgensen kan få lov til at skifte klub, skal Chelsea helt sikkert overtales, for danskeren er stadig en vigtig del af førsteholdet, hvor han har rollen som et stabilt andetvalg.
Han har en lang kontrakt med London-klubben, og hvis han får løbepas, skal klubben ud på transfermarkedet for at hente en ny målmand ind. Det synes ikke videre sandsynligt, at Chelsea har en interesse i at skulle gøre det.
Klubskifte kan gavne chancerne på landsholdet
For Filip Jørgensen er der dog næppe tvivl om, at det vil gavne hans mulighed for at vippe Kasper Schmeichel af pinden på landsholdet, at han får fast spilletid i en stor klub i Europa.
Hos Chelsea er udsigterne til fast spilletid ikke specielt gode, og efter sæsoner vender det belgiske stortalent Mike Penders retur fra Strasbourg. Ham kender den nye cheftræner Liam Rosenior rigtig godt, og målmanden beskrives som den nye Thibaut Courtois.
Det kan potentielt betyde, at danskeren ryger længere ned i køen til spilletid, hvilket så kan åbne en mulighed for et klubskifte – men altså først til sommer.




















