Filip Jørgensen i kæmpe chokskifte?
Hvad skal der ske med Filip Jørgensen, der har en usikker fremtid i Chelsea?
Den talentfulde målmand skiftede til klubben i sommeren 2024, men har efterfølgende haft svært ved at spille sig fast på holdkortet under Enzo Marescas regime.
Den tidligere Villarreal-keeper er blevet overhalet af Robert Sánchez og har indtaget rollen som klar reserve, hvilket har sat skub i rygterne om et salg eller et udlån.
Ifølge Sky Sports overvejer Chelsea at rydde plads til en ny førstemålmand og har igen rettet blikket mod AC Milans Mike Maignan, der kan hentes gratis til sommer.
Et sådant træk vil yderligere begrænse Jørgensens spilletid. Med udsigt til få minutter kan et skifte væk fra Stamford Bridge blive nødvendigt, hvis danskeren vil holde liv i sine landsholdsambitioner.
De vil hente Filip Jørgensen
Ifølge Fotomac er Besiktas klar til at købe den danske landsholdsmålmand, der jagter fast spilletid.
I denne sæson er det således blot blevet til fire indhop for The Blues, da Filip Jørgensen har stået bag en velspillende Robert Sanchez.
Et skifte til Tyrkiet kan være vejen frem for den 23-årige keeper, der kan være den fremtidige afløser for aldrende Kasper Schmeichel på Brian Riemers danske landshold.
I skrivende stund er der dog ingen konkrete forhandlinger på bordet, men Fotomac mener, at Chelsea-reserven kan have udsigt til at spille en nøglerolle for den tyrkiske storklub.
Nu er det kommet frem, at en storklub har sendt en delegation til England for at lukke en stor transfer. Det drejer sig om en stjernespiller fra Manchester United. Læs mere lige her.
2,1 milliarder: Rúben Amorim er tæt på at hente Bruno Fernandes-afløser.
















