Fik et opkald: Transferemne med dårligt nyt til Erik ten Hag
Flere spillere bliver dagligt rygtet til Manchester United, og én af dem, der er blevet kædet sammen med et skifte til Old Trafford, er Brian Brobbey.
RB Leipzig-angriberen skulle være i Erik ten Hags søgelys, men han skal ikke til Manchester United.
De Telegraaf erfarer, at Brian Brobbey vender tilbage til Ajax i en €17 millioner-handel.
Den hollandske avis melder også, at interessen fra Manchester United var reel, og Brian Brobbey har ringet til Erik ten Hag, men med dårligt nyt. Her fortalte han Manchester United-manageren, at han ville skifte tilbage til Ajax.
Brian Brobbey skiftede til RB Leipzig på en fri transfer sidste sommer, men efter et halvt år vendte han tilbage til Ajax på en lejeaftale. Nu står de til at hente ham på permanent basis.