AFC BournemouthArsenal FCAston Villa FCBrighton & Hove AlbionBurnleyChelsea FCCrystal PalaceEverton FCLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedNorwich CitySheffield UnitedSouthamptonTottenham HotspurWatford FCWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
26:09:2019 13:45
FIFA-SCOOPS: Her er 11 geniale budgetspillere til FIFA Ultimate

Vi har forsøgt at samle et FIFA Ultimate XI bestående af billige, men overraskende gode spillere.


Alle priserne er fra FIFA Web Appen den 25. september og kan ændre sig lynhurtigt.

Målmand: Sergio Romero - Manchester United - Coins:  850

Man kalder ham den bedste reservekeeper i Premier League, og det kan også aflæses på hans stats.

Han er ikke ekstremt god til noget, men ganske stabil over hele linjen, så selvom han nok skal lave sine brølere (det gør alle FIFA-målmænd,)  så burde han være blandt de mere sikre.

Højreback: Ainsley Maitland-Niles - Arsenal - Coins: 850 

Den unge Arsenal-spiller er ikke nogen specialist på backpositionen, og det ses også på hans defensive stats.

Men de fleste køber alligevel deres backs ud fra, hvordan deres pace er - og her er Maitland-Niles den hurtigste til pengene.

Midterforsvarer: Issa Diop - West Ham - Coins: 650 

Af så lang en mand at være, så er Diop ikke særligt god med hovedet, men han er stærk og konsekvent i tacklingen, og så er han blandt de hurtigere budgetforsvarere.

Midterforsvarer: Willy Boly - Wolverhampton - Coins: 1200

Han er et fysisk monster med esktremt høj strenght, og så har han fine defensive stats.

Hurtige midterforsvarere koster knaster,  men Boly er ingen skildpadde, og han rager med sine 195 centimeter ind i skyerne - og burde vinde de fleste hovedstødsdueller.

Venstreback: Sead Kolasinac - Arsenal - Coins: 1500

Kolasinac gider åbenbart kun at forsvare Mesut Özil, for i FIFA 20 vil han bare frem af banen. 

Så kan du leve med at have en offensivt-orienteret venstreback, som hellere vil spille venstrekant, så er han din mand.

Hans offensive stats er til gengæld også ganske solide. Han kan pløkke udefra, og han kan ligge et indlæg i pandebrasken på dine angribere.

Højrekant: Theo Walcott - Everton - Coins: 650

Surprise surprise... Theo Walcott kan stadig løbe hurtigt, og selvom han ikke er en pace merchant på samme måde som tidligere, så er han fortsat hurtig.

Ligesom i virkeligheden er han ikke nogen gudsbenådet afslutter, men skal du til baglinjen eller ind bag forsvaret, så er han noget nær det hurtigste, du får for pengene i Premier League.

Central Midtbanespiller: Jefferson Lerma - Bournemouth - Coins: 850

Til prisen får du her en fremragende defensiv midtbanespiller, som kommer forholdsvis hurtigt rundt på banen, når han skal lave sin oprydningsarbejde.

Han har en hø defensiv arbejdsindsats og fremragende tackling- og bolderobringsstats, så selvom han ikke er noget flashy kort, skal han nok udføre sit arbejde fint.

Central Midtbanespiller: Youri Tielemans - Leicester - Coins: 700

Hvis Lerma er din defensive midtbaneslider, så er Tielemans det offensive output.

Han er ikke hurtig, men kommer han først i nærheden af modstanderholdets felt, så har han god langskudsstats, og som du kan se på billedet, så kan han sagtens støbe sukkerbolde for holdkammeraterne.

Desuden har han firestjernede skill moves -  men en medium/medium-arbejdsindsats er et minus.

Venstrekant: Nathan Redmond - Southampton - Coins: 1000

Han er ingen worldbeater, men for relativt små penge får du dig en hurtig kantspiller med 87 i acceleration og halvfrustrerende afslutningsevner.

Til gengæld er han ekstremt god på bolden med 90 i agility og 88 i balance, som kombineret med hans 82 i dribling og firestjernede skill moves gør, at han bliver svær at få bolden fra.

Angriber: Wesley - Aston Villa - Coins: 950

Han er den høje gut på 191 centimenter, som skal vinde hovedstødsduellerne og komme først på indlæggene i feltet. 

Han har faktisk glimrende pace, når han først kommer op i fart, og han sparker som en tyr. Derudover må han med 95 i strenght være blandt de stærkeste spillere i feltet, så han kan krølle de fleste midterforsvarere sammen.

Angriber: Andre Gray - Watford - Coins: 1000

Gray har fået en Beast-rating på 88 af Futhead, og det er nemt at se hvorfor.

Han er hurtig, har relativt gode afslutningsevner og habile drible-stats.  Desuden har han en høj offensiv løbeindsats, hvilket altid er at foretrække for sine angribere. 

 

 


SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED