AFC BournemouthArsenal FCAston Villa FCBrighton & Hove AlbionBurnleyChelsea FCCrystal PalaceEverton FCLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedNorwich CitySheffield UnitedSouthamptonTottenham HotspurWatford FCWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
27:09:2019 12:04
FIFA-SCOOPS #2: Her er 11 geniale budgetspillere til FIFA Ultimate

Vi har igen forsøgt at samle et FIFA Ultimate XI bestående af billige, men overraskende gode spillere.


Alle priserne er fra Futbin.com den 26. septemper og kan lynhurtigt ændre sig.

Målmand: Tom Heaton - Burnley - 450 coins

Det er vigtigt at have en solid keeper, men samtidig er det ikke pladsen, som man gider at prioritere stort - i den anledning er Tom Heaton en gave sendt fra gud.

Heaton er tæt på gratis, og så er han vigtigst af alt solid på samtlige af de vigtige stats, hvilket formindsker chancen for irriterende og kostbare drops, som en sprællemand med høje refleks-stats ofte er god for.

Højre back: Diogo Dalot - Manchester United - 900 coins

Der er tyndt besat med billige og hurtige backs i Premier League, da dette er vigtigt og udvalget er meget småt i forhold til ligaens enorme popularitet.

Når det så er sagt, så er Dalot slet ikke så ringe endda. Han er stadig forholdsvis hurtig, og så bidrager han også med størrelse, mens han er utrolig god på bolden. 900 coins for en solid Premier League-spiller, der endda kan linkes med spillere fra en top seks-klub er slet, slet ikke dårligt.

Midterforsvarer: Christian Kabasele - Watford - 450 coins

Mangler du coins og en centerback fra Premier League er Kabasele et must. Han er godt nok ikke så overpowered som i de foregående år, men til prisen er han nærmest uundgåelig.

70 pace er solidt og rigtig højt for en spiller i den liga samt prisklasse, mens 80 i styrke samt sine 188 centimeter udgør et sandt starter-bæst. 78 i defending er bestemt også godkendt.

Midterforsvarer: Nathan Aké - Bournemouth - 1600 coins

Nathan Aké er lige tanden dyrere, men han er så sandelig også tanden bedre og bestemt forsøget værd, hvis du har en sjat flere coins til rådighed.

75 pace for en midterforsvar taler sit eget sprog, mens hans høje defending og kvaliteter på bolden nærmest forsikrer, at du ikke bliver skuffet. Han er dog ikke så høj, men det gør hans 86 i springkraft til gengæld op for.

 

Venstre back: Arthur Masuaku - West Ham - 1300 coins

Masuaku kan ikke anbefales nok. Hans fart er vanvittig høj til prisen, hvis du sammenligner med de andre hurtige PL-backs, hvilket primært blot skyldes, at han er svær at linke med.

Han er hurtig, god på bolden og fylder fornuftigt. Køb, køb, køb!

Højre kant: Michail Antonio - West Ham - 1700 coins

Fart er vigtigt i FIFA, og derfor kan det være det værd at bruge lidt ekstra på pladser som kanter - her er Antonio svaret på hvorfor.

Han er hurtig, bomstærk og højrebenet, hvilket gør ham skræddersyet til at tromle op og ned af højre kanten og komme til baglinjen. Han har tilmed også fire stjerner skills, hvilket gør ham farlig i flere situationer end en spiller som Walcott.

Defensiv midtbanespiller: Jean-Philippe Gbamin - Everton - 1800 coins

Det er simpelthen bare overflødigt at forsvare Gbamins høje pris for en budget-spiller at være. Gør dig selv en tjeneste og gå ind og se på hans In Game-stats, så lover vi, at du ikke kan holde fingrene fra ham.

Han er den perfekte CDM og ville nok koste omkring 50.000 coins, hvis han var franskmand, spillede i Real Madrid og havde et navn folk kendte. BARGAIN!

Central midtbanespiller: Fred - Manchester United - 800 coins

Han underpræsterer i virkeligheden, men det lover vi, at han ikke gør for dit Ultimate-hold.

Han er med sine 70+ i alle stats nær den perfekte budget-CM, som tilmed besidder ekstra god fart og fire stjerner skills og svagt ben.

Venstre kant: Damarai Gray - Leicester - 700 coins

Billig, hurtig, god på bolden og fire stjerner skills. Mere er der vel ikke at redegøre for. 

Angriber: Dominic Calvert-Lewin - Everton - 750 coins

Som født til et sweaty budget-hold er Calvert-Lewin stor, stærk og hurtig, og så er der også lige en ekstra lille detalje.

Han er 187 centimeter høj og har hele 87 i springkraft og 81 i heading. Det er meget højt for en spiller til hans pris. Hans finishing er dog langt fra den bedste, så det er noget, man må forholde sig til.

Angriber: Michy Batshuayi - Chelsea - 950 coins

Han er ikke et lyn, hvilket samtidig har gjort ham enormt undervurderet.

Han er for eksempel 11 bedre i finishing end Calvert-Lewin til stort set samme pris, og så er han ofte de rigtige steder og foretager snedige løb med sine 83 i positionering. Ydermere er han bomstærk og super god til hybrids qua hans liga, klub og nationalitet.


SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED