FIFA melder ud: Løgne breder sig om blå kort
Det blå kort bliver indført.
Sådan kunne blandt andet The Telegraph og The Guardian torsdag skrive, at Ifab har vedtaget, at det blå kort har fået opbakning.
Ifølge The Telegraph ville kortet muligvis blive testet i FA Cuppen – for både mænd og kvinder – i næste sæson.
Det er dog lige tidligt nok, lyder det fra FIFA. Torsdag aften udsendte det internationale fodboldforbund en besked på det sociale medie X vedrørende det blå kort.
– FIFA ønsker at tydeliggøre, at meldingerne om det såkaldte blå kort på eliteniveau i fodbold er ukorrekte og præmature.
– Enhver af de slags tests, hvis det bliver implementeret, skal begrænses til at blive testet på en ansvarlig måde på lavere niveau. Det er en noget, som FIFA har intentioner om at slå fast, når denne dagsorden bliver diskuteret på et møde i Ifab den 2. marts.
Hos The Telegraph lød meldingen, at det engelske fodboldforbund ville undersøge muligheden for at gøre brug af det blå kort i FA Cuppen næste sæson.
Samtidig blev det udelukket, at det ville blive brugt i turneringer som Premier League og Champions League næste sæson.
Noget kan dog tyde på, at FIFA vil sætte en stopper for, at FA Cuppen kan blive testturnering i næste sæson.
Læs meget mere om, hvad det blå kort betyder lige her.