Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

FIFA-legenderne: Her er 10 af de mest overmenneskelige trioer i spillets historie

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
04.04.2020 Kl. 10:38
Der er nok en trio eller to heriblandt, som har givet dig grå hår, når du har spillet FIFA gennem tiden.

Gervinho – Doumbia – Ibarbo (FIFA 15)

Enhver pace abusers våde drøm var samlet i Roma tilbage i FIFA 15.

Neymar – Luis Suarez – Lionel Messi (FIFA 17)

Vi krydser fingre for, at FC Barcelona ikke har held med at hente Neymar tilbage til sommer, for denne trio har kostet undertegnet et konsolstik eller to.

Gervinho – Podolski – Walcott (FIFA 13)

Go' Gamle Gervinho går igen. Det kan godt være, at hverken han eller Walcott kunne afslutte, men de kom hurtigt til baglinjen, og deres manglende afslutningsevner gjorde Lu-Lu-Lu, Lukas Podolski mere end op for.

Henry – Ibrahimovic – Messi (FIFA 10)

What could have been, hvis FC Barcelona havde haft plads til et ego af Zlatans størrelse i længere tid.

Marco Reus – Robert Lewandowski – Blaszczykowski (FIFA 14)

Reus er vanvittig i virkeligheden, og det har han også været i næsten samtlige udgaver af FIFA.

Lewandowski fyldt dejligt i feltet, kanterne kunne hurtigt komme til baglinjen og mål på hovedstød var OP i denne udgave, så dette var en vinderkombination.

Robinho – Ibrahimovic – Pato (FIFA 11)

De havde vist alle femstjernede finter, Zlatan var et monster, Pato var stadig et stort talent, og Robinho var lad – men sjov at spille med.

Ronaldo – Benzema – Bale (FIFA 17)

Hvor Barca havde MSN, havde Real Madrid BBC, og det var virkeligt også et stærkt triumvirat.

Ramos – Varane – Courtois (FIFA 19)

Men det er ikke kun i offensiven, at Real Madrid i tidens løb har haft nogle vanvittige offensive trioer.

Ramos og Varane var praktisk talt Maldini og Baresi i forrige udgave, mens Courtois havde udviklet sig til en moderne Gordon Banks.

Villa – Messi – Sanchez (FIFA 12)

Før MSN så FC Barcelonas offensive trio heller ikke værst ud.

Villa peakede i FIFa, mens Sanchez' femstjernede finter var vilde.

Nainggolan – Manolas – Florenzi (17)

Vi startede med en overmenneskelig Roma-trio, og nu slutter vi også med en, selvom denne hører til i defensiven.

Nainggolan var en komplet midtbanespiller i dette FIFA, mens Manolas var en defensiv Formel 1-racer. Florenzi kunne bare det hele.

Moralen er, at AS Roma altid leverer FIFA-guld.

 

Annonce