Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

FIFA 19 TOTW: Spillet er ikke udkommet, men Hazard er allerede blevet bedre

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
21.09.2018 Kl. 09:42
Hazard er selvfølgelig på det første FIFA Team of the Week og får følgeskab af to andre Premier League-stjerner.

FIFA 19's første Team of The Week er netop blevet annonceret, og på holdet er spillere som Eden Hazard, Granit Xhaka og Andriy Yarmolenko.

Spillet udkommet først officielt den 28. september, men spillets Ultimate Team-mode er begyndt, så folk, der har købt early access-adgang, kan allerede begynde at sætte sit drømmehold – måske med en opgraderet Eden Hazard.

Med sit hattrick mod Cardiff kan det ikke komme som en overraskelse, at den driblestærke belgier får en plads på ugens hold. Dermed bliver Hazards FIFA Ultimate-kort opgraderet fra en rating på 91 til 92. 

Granit Xhaka stemplede også ind sidste weekend med et ordentligt drøn af et frispark i Arsenals sejr over Newcastle, hvorfor schweizeren tager et tigerspring fra en rating på 81 til 84 – med en shot power på 93!

Ligeledes markerede ukrainske Andriy Yarmolenko sin første Premier League-start for West Ham med to mål.  Det var nok til at sikre klubben sæsonens første sejr og en flot opgradering til Yarmonlenko, der nu får sig et sort kort med 83 i rating – et spring på tre fra 80. 

Annonce