Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fernandinho: PL-skifte var altafgørende

28.06.2014 Kl. 06:17
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Han spillede fra 2005-2013 i ukrainske Shakhtar Donetsk, men sidste sommer lavede han det længe ventede skifte til europæisk topfodbold – nærmere bestemt til Manchester, hvor City købte ham fri. Nu er han blevet en del af det brasilianske landshold, og med seks minutter tilbage scorede han i sin VM-debut for Selecao mod Cameroon i mandags.

– Jeg har altid drømt om at spille VM og have Selecao-trøjen på, men jeg har altid vidst hvor svært det ville være at nå dertil når jeg spillede for Shakhtar i Ukraine, sagde han til FIFA.com, og fortsatte.

– Men sidste år, hvor jeg flyttede til England og begyndte at spille i en bedre og mere profileret liga, kunne jeg hurtigt se tingene ske for mig. Jeg har kæmpet, spillet min chance og fik en opringning om, at jeg skulle med landsholdet til kampen mod Sydafrika i marts. Alt hvad jeg har lavet siden juni 2013 har været med dette VM for øje.

Der spekuleres i, at Fernandinho er i spil til en startplads i aften, hvor Selecao møder Chile i slutrundens første 1/8-finale.

Annonce